{"id":1395,"date":"2017-02-20T21:28:57","date_gmt":"2017-02-20T20:28:57","guid":{"rendered":"http:\/\/fjelland.dk.linux121.unoeuro-server.com\/?page_id=1395"},"modified":"2023-12-10T13:52:39","modified_gmt":"2023-12-10T12:52:39","slug":"godsvognsmateriel-ved-tsb","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fjelland.dk\/?page_id=1395","title":{"rendered":"Godsvognsmateriel ved TSB"},"content":{"rendered":"

Aabne Godsvogne<\/h3>\n
\"\"
Litra E, nr 11 – 12<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

De f\u00f8rste aabne godsvogne hos TSB var disse smaa to-akslede vogne, som anskaffedes til banens aabning. De var solidt bygget, hvorfor der stadig er faa eksemplarer tilbage i daglig drift. Men det fremgaar ogsaa tydeligt, at de ikke har s\u00e6rlig stor kapacitet. Det var derfor n\u00e6rliggende snart at anskaffe afl\u00f8sere i st\u00f8rre udgave. Der blev derfor ikke anskaffet flere end den f\u00f8rste sending af disse vogne til TSB.<\/p>\n

\"\"
Litra EE, type E, nr 25 – 26, 30<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

De smaa to-akslede vogne, litra E, viste sig som n\u00e6vnt at v\u00e6re for smaa til at klare behovet. L\u00f8sningen herpaa blev anskaffelsen af denne vogntype efter kendt \u00f8strigsk forbillede. Det er en meget solid 4-asklet type, og den er ret lang, hvorved den opnaar en ganske god lasteevene. De ret h\u00f8je sider viste sig dog hurtigt at v\u00e6re en hemsko i relation til transport af t\u00f8mmer. Det var grunden til at vogntypen hurtigt blev suppleret med en anden type, se nedenfor. Med ankomsten heraf kunne indtil videre to vogne afses til ombygning til tankvogne (se F51-52).<\/p>\n

\"\"
Litra EE, Type R, nr 27 – 29<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

Til t\u00f8mmerbrug anskaffedes derefter denne vogntype, som ogsaa finder sine aner i det \u00f8strigske. Vogntypen er ganske kraftigt bygget og har gjort god fyldest i forbindelse med t\u00f8mmertransporterne fra is\u00e6r delstr\u00e6kning II og Tulldal-skovene. T\u00f8mmer har nu ikke v\u00e6ret deres eneste omraade: stort set alle typer gods er befordret paa disse vogne, og de fungerer lejlighedsvis ogsaa som banens sv\u00e6rgodstransportere – i mangel af andet.<\/p>\n

Firmavogne, privatejede<\/h3>\n
\"\"
Litra F, nr 51 \/ 52<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

Vognene F 51 og 52 tilh\u00f8rer Senta-virksomheden Senta Br\u00e6ndsel, som ligger paa Senta station med sidespor baade fra FSB og TSB. Derved skal produkterne ikke omlades for viderelevering til kunder langs TSB, da man oplagrer saavel flydende som fast br\u00e6ndsel paa firmaets egen plads. Vognene er tidligere aabne godsvogne af litra EE, type E, som er forsynet med en tank fra Skummer Maskinfabrik paa delstr\u00e6kning II. F 51 var i sagens natur den f\u00f8rste – lidt af et eksperiment, men den viste sig fuldt tilfredsstillende, og da eftersp\u00f8rgselen paa flydende br\u00e6ndsel har v\u00e6ret stigende, k\u00f8bte man endnu en EE-vogn af TSB og byggede den om.<\/p>\n

\"\"
Litra F, nr 53 \/ 54<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

F-vognene med numrene 53 \/ 54 tilh\u00f8rer egentlig Tulstad, Fjellandsk Br\u00f8dfabrik, uden for Tulldal by, hvor de anvendes til transport af mel o.l. mellem Senta omladning og Tulstads eget sidespor. Vognene er udviklet i Schweiz til transport af cement, men hos Tulstad fandt man, at vognene ville kunne lette omladningen fra normal- til smalspor, samt indladningen i virksomhedens egne siloer. Der er saaledes placeret l\u00e6sse- \/ lossefaciliteter baade i Senta og hos Tulstad selv. Vognene er 2-akslede og faktisk en kende bredere end banens godkendte profil. Da det dog er udformet med “rund haand” er der ingen driftsm\u00e6ssige problemer heri.<\/p>\n

Lukkede Godsvogne<\/h3>\n
\"\"
Litra G, nr 3-5<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

Samtidig med anskaffelsen af de f\u00f8rste smaa aabne godsvogne, modtog banen naturligt nok ogsaa en serie tilsvarende lukkede vogne. Omend de har tjent banen godt, var det alligevel ogsaa for deres vedkommende hurtigt klart, at der maatte st\u00f8rre vogne til at klare driften. De er dog stadig paa materiellisten for de laster, som kan rummes i dem.<\/p>\n

\"\"
Litra GG, nr 21 – 22<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

GG nr 21-22 er de oprindelige 4 akslede godsvogne hos TSB. De er bygget efter \u00f8strigsk m\u00f8nster omend kortere end deres udenlandske forbillede. Basalt set er de en forl\u00e6nget udgave af de 2-akslede vogne, litra G, og i praxis ligger de nogenlunde midt mellem disse og de tilsvarende \u00f8strigske vogne. En enkelt undtagelse er nr 23, som er bygget til fuld l\u00e6ngde efter de \u00f8strigske normalier. Den er k\u00f8bt brugt fra Nordfjellands Kyst Bane ved dennes nedl\u00e6ggelse, og anvendes prim\u00e6rt til meget volumin\u00f8se laster.<\/p>\n

\"\"
Litra GG, nr 18-19<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

Denne lidt sv\u00e6rere vogntype blev overtaget fra Senta Vestbaner, hvor den havde gjort fyldest i en aarr\u00e6kke. Den er – naturligvis – lidt kraftigere bygget end TSB’s oprindelige lukkede fireaskslere. Og med sine to par d\u00f8re kan l\u00e6sning og losning ogsaa ske mere fleksibelt. De er derfor faldet godt til, og nyder stor anseelse baade blandt personale og kunder.<\/p>\n

Kabuser<\/h3>\n
\"\"
Litra Z, nr 1-2<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n

Til brug for mandskabsbefordring og -kvarterer i godstog har man alle dag haft en r\u00e6kke kabuser til raadighed. For tiden varetages tjenesten af vognene Z nr. 1 og 2, som f\u00f8lger bagest i alle godstog, medmindre de fremf\u00f8res med maskinerne 5 eller 9. Disse maskiner har to kabiner, hvorfor togf\u00f8rer og 2. bremsemand kan opholde sig her. Det benyttes prim\u00e6rt i overf\u00f8rselstr\u00e6k Senta – Eista (delstr. II). Disse tog skal vende i Skaglun, og man sparer derfor ogsaa at flytte kabusen bagest ved oml\u00f8bet her. Manskabet foretr\u00e6kker dog kabuserne, da de i sagens natur har bedre pladsforhold og efterhaanden har faaet et pr\u00e6g efter de, der bruger dem dagligt.<\/p>\n

Videre til Sporplaner – Tulldal-Senta<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Aabne Godsvogne De f\u00f8rste aabne godsvogne hos TSB var disse smaa to-akslede vogne, som anskaffedes til banens aabning. De var solidt bygget, hvorfor der stadig er faa eksemplarer tilbage i daglig drift. Men det fremgaar ogsaa tydeligt, at de ikke har s\u00e6rlig stor kapacitet. Det var derfor n\u00e6rliggende snart at anskaffe afl\u00f8sere i st\u00f8rre udgave. … L\u00e6s mere <\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":1346,"menu_order":6,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1395","page","type-page","status-publish"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1395","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1395"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1395\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3750,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1395\/revisions\/3750"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1346"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1395"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}