I slutningen af det 17. aarhundrede var Fjelland grundet en spirende nationalf\u00f8lelse til en vis grad paa kant med sine nordiske broderfolk. Man vendte saaledes i h\u00f8jere grad blikket mod de centraleurop\u00e6iske regioner – en tendens der saagar genfindes i nyere tid – bl.a. i Fjellandske Stats Baners materielvalg i damptiden. Da man \u00f8nskede at efterforske eventuelle metalforekomster i egnen omkring det, der senere skulle blive til Tulldal og Eista, kontaktede man \u00d8strig-Ungarn med henblik paa at modtage emigranter herfra.<\/p>\n
Disse emigranter ankom i begyndelsen af 1700-tallet, og de blev bedt om at slaa sig ned omkring floden Tullen. De fik frie h\u00e6nder til at s\u00f8ge efter metal og mineraler, samt at drive de erhverv, de fandt n\u00f8dvendige, for “deris liiv at opholde”, som der staar i den kongelige forordning fra H.M. Kong Frede V, 1699.<\/p>\n
Netop denne passus fik stor betydning for deres videre ophold i Fjelland. Mineraler og \u00e6delmetal var der nemlig ikke meget af, saa de maatte finde andre indt\u00e6gtskilder. Heldigvis var de velbevandret i skovbrugsforhold, saa de kastede sig hurtigt over dette erhverv i de skovrige egne omkring Tullen.<\/p>\n
Forholdene var ideelle med masser af tr\u00e6. Desv\u00e6rre kunne det samme ikke siges om transportforholdene, da Tullens l\u00f8b var uegnet til t\u00f8mmerfl\u00f8tning. Alligevel lykkedes det at udvikle teknikker, saa t\u00f8mmeret kunne f\u00f8res ud til kysten ved Ingef\u00e6rd og afskibes videre til Jomsborg og Albatros, hvor den st\u00e6rke v\u00e6kst i urbanisering og skibsfart gav stor eftersp\u00f8rgsel. De daarlige transportforhold har ogsaa medvirket til at holde omraadet ret isoleret, saa den oprindelige kultur i h\u00f8j grad har kunnet bevares blandt lokalbefolkningen.<\/p>\n
Undervejs i forl\u00f8bet er der opstaaet en r\u00e6kke udflyttersamfund, hvoraf de mest betydende er Senta, Skaglun og Rosdal. Senta har grundet sin placering mellem Tulldal og Ingef\u00e6rd i tidens l\u00f8b vokset sig st\u00f8rre end Eista. Omraadets hovedby er dog stadig Tulldal med det gamle raadhus fra byens grundl\u00e6ggelse – en gave fra H.M. kong Frede V. i anledning af \u00f8strigernes ankomst.<\/p>\n
Videre til Banens tilblivelse<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I slutningen af det 17. aarhundrede var Fjelland grundet en spirende nationalf\u00f8lelse til en vis grad paa kant med sine nordiske broderfolk. Man vendte saaledes i h\u00f8jere grad blikket mod de centraleurop\u00e6iske regioner – en tendens der saagar genfindes i nyere tid – bl.a. i Fjellandske Stats Baners materielvalg i damptiden. Da man \u00f8nskede at … L\u00e6s mere <\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":1346,"menu_order":10,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1481","page","type-page","status-publish"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1481","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1481"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1481\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1889,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1481\/revisions\/1889"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1346"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1481"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}