I begyndelsen af aarhundredet skete der en voldsom udvikling af jernindustrien i Fjelland. 1. Verdenskrig bet\u00f8d en stor stigning i eftersp\u00f8rgslen paa jernprodukter. Overalt sk\u00f8d der st\u00f8rre og mindre smeltehytter op og konkurrencen om hvem, der kunne lave jern af bedst kvalitet var haard. Et af de store problemer var manglen p\u00e5 legeringsmetaller, som f.eks wolfram.<\/p>\n
I det lille granitbrud ved Fiksdal i den nordvestlige del af Fjelland, fandt man omkring 1915 en st\u00f8rre forekomst af molybd\u00e6n, der havde vist sig at besidde en del af de samme egenskaber som wolfram.<\/p>\n
For at faa mineralet transporteret til smeltehytterne, blev der i l\u00f8bet af 1916 og 17 anlagt en smalsporet jernbane fra Fiksdal til den lille bygd Halsa, hvor der var forbindelse til den fjellandske Indlandsbane. Her blev der etableret et sidespor med mulighed for at l\u00e6sse mineralet over paa statsbanens vogne, der s\u00f8rgede for den videre transport rundt i Fjelland.<\/p>\n
Kvaliteten af de jernplader, som blev fremstillet ved hj\u00e6lp af molybd\u00e6n var dog for ringe, sammenlignet med den kvalitet man kunne opnaa med andre legeringsmetaller.
\nSaa da krigen var slut og forsyningssituationen igen var normaliseret, faldt eftersp\u00f8rgslen paa molybd\u00e6n fra Fiksdal n\u00e6sten til nul.<\/p>\n
I mellemtiden havde de lokale dog fundet god anvendelse for den lille jernbane. Allerede i 1920 blev banen forl\u00e6nget ned til Hjerkinn ved breden af inds\u00f8en Spirillen. S\u00f8en er n\u00e6sten 30 km fra den ene ende til den anden og livsnerven for en m\u00e6ngde sm\u00e5 bysamfund.
\nMed banens forl\u00e6ngelse til Hjerkinn fik byerne langs Spirillen meget bedre kontakt med det \u00f8vrige Fjelland og snart udviklede Hjerkinn sig til en travl lille transithavn.<\/p>\n
Faldet i eftersp\u00f8rgslen efter molybd\u00e6n, fik ikke den store betydning for banen. De manglende transporter af mineral blev rigeligt erstattet af den \u00f8gede trafik til og fra Hjerkinn.
\nI 1922 gik mineselskabet i Fiksdal konkurs, hvilket var alvorligt for hele omraadet, da mineselskabet ogsaa ejede jernbanen.<\/p>\n
Med den meget unge Borgmester Conrad Kernevig fra Hjerkinn i spidsen, lykkedes det byerne langs Spirillen i f\u00e6llesskab at overtage jernbanen. Og 1ste februar 1926 var Halsa Fiksdal Hjerkinn Jernbane (HFHJ) en realitet.
\nUdviklingen i jernindustrien bet\u00f8d at molybd\u00e6nen efterhaanden kunne for\u00e6dles bedre og bedre, s\u00e5dan at kvaliteten snart var paa samme h\u00f8je niveau som wolfram. Man begyndte derfor i midten af 20erne,igen at se sig om efter flere forekomster af molybd\u00e6n i omraadet.
\nNord for Spirillen i Grinddalen og ved bunden af Giskefjord, blev der fundet meget store koncentrationer af molybd\u00e6n i granitten. Fjellands Forenede Jernv\u00e6rker startede derfor paa et storstilet projekt, der gik ud paa at bygge et for\u00e6dlingsanl\u00e6g og et tilh\u00f8rende vandkraftv\u00e6rk ved bunden af fjorden t\u00e6t paa det nye granitbrud ved Giske. Samtidig skulle startes endnu et brud i Grinddalen, hvorfra malmen skulle fragtes p\u00e5 jernbane til for\u00e6dlingsanl\u00e6gget.<\/p>\n
Alt dette var n\u00e6sten for meget for Borgmester Kernevig. Han saa straks muligheden for at binde det nye projekt sammen med “hans” Fiksdalbane.
\n\u00d8nsket om at udbygge Fiksdalbanen til normalspor havde l\u00e6nge v\u00e6ret der. Alt gods skulle oml\u00e6sses i Halsa, der med sine 867 m.o.h. is\u00e6r om vinteren kunne v\u00e6re en barsk oplevelse.
\nKernevig startede hurtigt forhandlinger med de andre ejere af jernbanen og jernv\u00e6rkerne om et samarbejde. Aftalen blev at Fiksdalbanen skulle bygge en del af jernbanen fra bygden Grimeli paa nordsiden af inds\u00f8en og ned til Krefeld hvor den skulle m\u00f8de den anden bane mellem Grinddal og Giskefjorden, som blev bygget af Fjellands Forenede Jernv\u00e6rker.
\nDet tog et aars forhandlinger med to forskellige regeringer at faa staten til at yde de n\u00f8dvendige laan til projektet. Det gik ud paa at bygge Fiksdalbanens nye del og ombygning af den gamle, samt etablering af f\u00e6rgeforbindelse over s\u00f8en. Arbejdet blev paabegyndt i sommeren 1927.<\/p>\n
F\u00e6rgeforbindelsen over Spirillen var n\u00f8dvendig, da de topografiske og geologiske forhold langs s\u00f8ens bredder gjorde det umuligt at bygge jernbanen uden om.
\nI Hjerkinn laa en lille maskinfabrik, der nu fik til opgave at bygge den f\u00f8rste jernbanef\u00e6rge til s\u00f8en.
\nDet blev en forholdsvis lille f\u00e6rge, som kunne overf\u00f8re 6 af datidens vogne paa hver tur.
\nSpirillen er n\u00e6sten 30 km fra den ene ende til den anden, men selve f\u00e6rgeruten er kun lidt over 20 km. som den lille f\u00e6rge var en time og tyve minutter om at tilbagel\u00e6gge.<\/p>\n
I 1931 lykkedes det at g\u00f8re ombygningen f\u00e6rdig. Ved juletid kunne det f\u00f8rste normalsporede tog k\u00f8re fra Halsa til Hjerkinn, hvor det blev modtaget af en stolt Borgmester Kernevig, uden hvem ombygningen aldrig var blevet gennemf\u00f8rt.
\nDesv\u00e6rre kom han ikke til at opleve Fiksdalbanens videre udvikling. To maaneder senere, i februar 1932, omkom han under det store sneskred ved Halsa. Han blev 45 \u00e5r gammel.
\nKraftv\u00e6rket ved Giske stod f\u00f8rst f\u00e6rdig i 1933 og man begyndte straks produktionen af molybd\u00e6n paa v\u00e6rket ved siden af.
\nIndvielsen af den nye jernbane- og f\u00e6rgeforbindelse fandt sted \u00e5ret f\u00f8r, men var st\u00e6rkt pr\u00e6get af tabet af den popul\u00e6re Bormester Kernevig.<\/p>\n
Efterhaanden blev det muligt at for\u00e6dle molybd\u00e6nen saa godt at den kunne anvendes til fremstilling af staal. Is\u00e6r til fremstilling af staal med stor str\u00e6kstyrke og elasticitet – panserplader, var molybd\u00e6nen velegnet. Det bet\u00f8d naturligvis en stigning i eftersp\u00f8rgslen efter molybd\u00e6n ogsaa fra Fiksdal.<\/p>\n
I 1938 etablerede Gaardejer Steen Gudrunsson, der overtog arealerne efter det gamle mineselskab, et nyt selskab med navnet Fiksdal Granit (FIGRA). Afs\u00e6tningen blev hurtigt ganske betydelig, men gl\u00e6den kort.
\nI 1939 udbr\u00f8d 2. Verdenskrig og Fjelland blev som saa mange andre lande besat af tyskerne.
\nFiksdal Granit blev sammen med de andre brud og produktionsanl\u00e6gget i Giske beslaglagt af bes\u00e6ttelsesmagten og det udvundne mineral sendt direkte til Tyskland, hvor det indgik i den tyske krigsmaskine.
\nDe dybe fjorde paa nordkysten var samtidig et yndet ankersted for de tyske krigsskibe, saa jernbanen var en v\u00e6rdifuld forsyningslinie med olie og ammunition. F\u00e6rgens begr\u00e6nsede kapacitet generede tyskerne saa meget at de lod bygge en ny og st\u00f8rre f\u00e6rge (D\/S Himler), der kunne overf\u00f8re 4 store personvogne eller 10 godsvogne pr. tur<\/p>\n
F\u00f8r de forlod omraadet, spr\u00e6ngte de tyske soldater f\u00e6rgen i stykker. Det lykkedes heldigvis at bj\u00e6rge skibet igen, men det tog et helt aar f\u00f8r man kunne genoptage sejladsen paa s\u00f8en. F\u00e6rgen blev efter reperationen omd\u00f8bt og fik navnet D\/F Conrad<\/p>\n
For sent blev man opm\u00e6rksom paa de begr\u00e6nsede m\u00e6ngder mineral i Fiksdal. Pludselig i slutningen af 50erne blev kvaliteten af malmen saa daarlig at indtjeningen begyndte at falde.
\nMan begyndte selvf\u00f8lgelig at s\u00f8ge efter nye forekomster, men omkostningerne ved pr\u00f8veboringer og spr\u00e6ngninger, var for store og indtjeningen fra Fiksdal var ikke nok til at finansiere efters\u00f8gningen.
\nI 1955 maatte ejerne af Fiksdal Granit give op og selskabet blev solgt til Fjellands Forenede Jernv\u00e6rker.<\/p>\n
Fors\u00f8gene paa at finde mere molybd\u00e6n, havde ikke v\u00e6ret forg\u00e6ves. Der blev fundet nye aarer bl.a. ved Brattland og Ramberg paa hovedstr\u00e6kningen mellem Havanger og Odda.
\nMen m\u00e6ngden af molybd\u00e6n pr. tons malm er ikke stor. Normalt er indholdet mellem 0.01 og 0,04% af det brudte materiale, saa det er ganske betydelige m\u00e6ngder malm, der skal knuses og sorteres.
\nSamtidig eksploderede eftersp\u00f8rgslen. Med sit h\u00f8je smeltepunkt – 2625 grader C er molybd\u00e6n s\u00e6rdeles velegnet til visse dele af jet- og raketmotorers udst\u00f8dningssystemer.<\/p>\n
Kapaciteten paa banerne og f\u00e6rgeruten var ikke tilstr\u00e6kkelig til at b\u00e6re den trafikm\u00e6ngde, de ny brud genererede. Det var n\u00f8dvendigt at bygge en f\u00e6rge mere, samt at forst\u00e6rke sporene is\u00e6r paa den \u00f8vre del af Fiksdalbanen.
\nByerne bag den private Fiksdalbane meldte imidlertid pas. De havde fors\u00f8gt at hj\u00e6lpe det gamle Fiksdal Granit igennem krisen og havde nu lavvande i pengekassen.
\nL\u00f8sningen blev at staten overtog driften af jernbanen. 1ste september 1960 overtog FSB officielt driften og HFHJ gik over i historieb\u00f8gerne.
\naaret efter stod den nye f\u00e6rge M\/F Spirillen f\u00e6rdig. Den kunne medtage samme antal vogne som D\/F Conrad.
\nIngen af de to f\u00e6rger er imidlertid bygget til egentlig passagertrafik. Det er derfor n\u00f8dvendigt at medtage en jernbanespisevogn paa de afgange, der der idag overf\u00f8rer persontog og passagerer.<\/p>\n
Videre til Byerne<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I begyndelsen af aarhundredet skete der en voldsom udvikling af jernindustrien i Fjelland. 1. Verdenskrig bet\u00f8d en stor stigning i eftersp\u00f8rgslen paa jernprodukter. Overalt sk\u00f8d der st\u00f8rre og mindre smeltehytter op og konkurrencen om hvem, der kunne lave jern af bedst kvalitet var haard. Et af de store problemer var manglen p\u00e5 legeringsmetaller, som f.eks … L\u00e6s mere <\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":1518,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1526","page","type-page","status-publish"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1526","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1526"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1526\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1869,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1526\/revisions\/1869"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1518"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1526"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}