{"id":1546,"date":"2017-02-21T12:48:32","date_gmt":"2017-02-21T11:48:32","guid":{"rendered":"http:\/\/fjelland.dk.linux121.unoeuro-server.com\/?page_id=1546"},"modified":"2017-02-22T22:59:44","modified_gmt":"2017-02-22T21:59:44","slug":"forbilleder-og-inspiration","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fjelland.dk\/?page_id=1546","title":{"rendered":"Forbilleder og inspiration"},"content":{"rendered":"
To norske Di3 lokomotiver paa vej ud af Bod\u00f8 med eftermiddagens godstog. Juni 1993<\/em><\/figcaption><\/figure>\n
Rosmsdalen paa Raumabanen mellem Domb\u00e5s og \u00c5ndalsnes i Norge. taget fra toget ned gennem dalen.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n

\"\"De f\u00f8rste anl\u00e6g jeg byggede i slutningen af 70erne – begyndelsen af 80erne, havde alle dansk forbillede. Helt pr\u00e6cis jernbanen mellem Hiller\u00f8d, Frederiksv\u00e6rk og Hundested (HFHJ). Allerede dengang k\u00f8rte jeg j\u00e6vnlig paa fjellandske anl\u00e6g, men den fjellandske id\u00e9 virkede lidt for skr\u00e6mmende til at man skulle kaste sig ud i d\u00e9t.<\/p>\n

\"\"
DSB museums MX. Fotograferet i Svendborg.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n

Men efterhaanden blev tilknytningen til Fjelland st\u00e6rkere. Samtidig opstod en erkendelse af, at det jeg lavede aldrig ville blive andet end et fantasibillede inspireret af HFHJ. Saa kunne jeg jo lige saa godt konvertere til Fjelland, hvor der ikke beh\u00f8vede v\u00e6re moralske skrubler fordi tingene ikke var tro mod forbilledet. Inspirationen kunne nu frit hentes hvor jeg havde lyst.<\/p>\n

Inspirationen til Fiksdalbanen kommer fra flere steder. Farveskemaet var i mange aar magen til det, Frederiksv\u00e6rkbanen benyttede i 60erne og HFHJ gaar da ogsaa igen i banens stationer. I dag er der kun lidt af HFHJ-materiellet i drift. I stedet k\u00f8res der med lokomotiver og vogne i noget der ligner gammeldags DSB-design, der efter min mening, var noget af det flotteste fra den tid.<\/p>\n

Jeg har alle dage haft en svaghed for de “rundsnudede” NOHAB maskiner. Og efter at Heljan har udsendt baade MY og MX med s\u00e6rdeles gode k\u00f8reegenskaber, har jeg besluttet at de skal udg\u00f8re den prim\u00e6re tr\u00e6kkraft paa banen.
\nI Norge k\u00f8rte der ogsaa, i en periode, en NOHAB i danske farver. Kun litra og nummer manglede.
\nDet var en maskine, som egentlig skulle v\u00e6re leveret til DSB, men som blev omdirigeret til Norge hvor den k\u00f8rte med striber og vingehjul, indtil den kunne blive malet om i norsk design.
\nDerfor har jeg ingen skrubler ved at k\u00f8re med det gamle DSB design, selvom de fleste andre lokomotiver fra Fjellandske Statsbaner (FSB) er gr\u00f8nne.<\/p>\n

Halsa Station er hentet fra Bergensbanen, i Myrdal (867 m.o.h.) hvor Fl\u00e5msbanen grener fra.
\nStationen ligger h\u00f8jt oppe paa en hylde i fjellet og banen kommer direkte ud fra en tunnel og ind paa stationen fra begge retninger.<\/p>\n

\"\"
Myrdal Station paa Bergensbanen. <\/em>Til venstre i billedet, lige over midten, ses Fl\u00e5msbanens nedk\u00f8rsel d\u00e6kket af lavinetag. Lige ovenover ses bergensbanen udk\u00f8rsel mod Finse. <\/em>I billedets venstre side kan man lige under midten ane tunnelmundingen til udk\u00f8rslen mod Bergen. Ogsaa denne udk\u00f8rsel er d\u00e6kket af lavinetag.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n

Der er stort set ingen bebyggelse i omraadet, lige bortset fra stationen og tilh\u00f8rende tjenesteboliger.<\/p>\n

\"\"
Myrdal Station. Tog mod Fl\u00e5m er paa vej ned i dalen. Udk\u00f8rslen her falder ca. 5,5%<\/em><\/figcaption><\/figure>\n

Fl\u00e5msbanen begynder allerede inde paa stationen at falde kraftigt. Banen er ca. 20 km lang og slutter i Fl\u00e5m kun 2 m.o.h.
\nMange steder falder eller stiger banen med 5,5% hvilket stiller store krav ikke mindst til togenes bremsesystem.
\nHalsa Station ligger ogsaa h\u00f8jt. Og tunnelerne i begge ender er ideelle til at skjule indk\u00f8rslerne til de opstillingsspor, der udg\u00f8r banens forbindelse til resten af Fjelland.<\/p>\n

Fiksdal Granit har ikke noget direkte forbillede, men de store malmtog paa Ofotbanen mellem Kiruna i Sverige og Narvik i Norge har altid fascineret.<\/p>\n

\"\"
Rangerristen i Kiruna (Sverige). August 1992<\/em><\/figcaption><\/figure>\n

Selvom str\u00e6kningen er elektrificeret, saa kan lyden af et tog med 40 – 50 vogne tungt lastet med jernmalm ikke beskrives.
\nFiksdal Granit er Fiksdalbanens st\u00f8rste kunde og selve banens eksistensgrundlag. Vognene til og fra for\u00e6dlingsanl\u00e6gget i Giske k\u00f8res i hele bloktog og er dermed s\u00e6rdeles synlige i trafikken selvom der kun k\u00f8res to togpar pr. k\u00f8replan.<\/p>\n

\"\"
Narvik Station (Norge) August 1992. Tog med fyldte malmvogne er netop ankommet i forgrunden, mens et tog med tomme vogne er klar til afgang i sporet ved siden af.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n

Hjerkinn station ligger i virkeligheden h\u00f8jt til vejrs paa Dovrebanen. Men inspirationen til Hjerkinn paa Fiksdalbanen kommer dels fra Fl\u00e5m, dels fra \u00c5ndalsnes paa Raumabanen, hvor billedet ved siden af er taget.
\n\u00c5ndalsnes er forsyningshavn for en lang r\u00e6kke samfund i de n\u00e6rliggende fjorde.
\nOm sommeren kommer krydstogtskibe og l\u00e6gger til ved den store tr\u00e6bro til h\u00f8jre i billedet.
\nModellens Hjerkinn ligger ikke ved en fjord, men istedet ved en inds\u00f8. Men funktionen som forsyningshavn er den samme.<\/p>\n

\"\"
\u00c5ndalsnes paa Raumabanen. Sept. 1998<\/em><\/figcaption><\/figure>\n
Tinnoset Station. ved Tinnsj\u00f8en<\/em><\/figcaption><\/figure>\n
F\u00e6rgen Store Gut paa Tinnsj\u00f8en<\/em><\/figcaption><\/figure>\n

Jernbanef\u00e6rger paa en s\u00f8! Kan man det?
\nSvaret er ja. Paa Tinnsj\u00f8en var der i aarevis en t\u00e6t trafik af jernbanef\u00e6rger, der transporterede gods og passagerer fra Rjukanbanen. St\u00f8rsteparten af godset var til\/fra Hydros fabrikker i Rjukan. Alt skulle med f\u00e6rgerne.
\nSelve banen er en historie for sig. To gange er tog f.eks. blevet v\u00e6ltet af vindst\u00f8d.<\/p>\n

\"\"
F\u00e6rgen Ammonia<\/em><\/figcaption><\/figure>\n

Fiksdalbanen er en modeljernbane i to etager. Og her har f\u00e6rgerne deres helt egen funktion. De virker nemlig som elevator mellem de to etager.
\nToget rangeres ud paa f\u00e6rgen, som derefter flyttes til den anden etage, hvor toget igen rangeres fra borde.
\nPaa den maade undgaas en sporspiral, der optager en masse plads og som er temmelig dyr i skinner.<\/p>\n

Paa modeljernbaner er vi ofte n\u00f8dsaget til at k\u00f8re gennem det samme landskab mere end en gang.
\nDet sker ogsaa i virkelighedens hverden. Billedet nedenunder stammer fra Raumabanen mellem Domb\u00e5s og \u00c5ndalsnes i Norge.
\nFor at komme ned fra Domb\u00e5s passerer toget denne del af dalen hele 3 gange. To gange paa den side, hvor billedet er taget fra. Derfra k\u00f8res der over en stor buebro af sten, hvorefter banen forts\u00e6tter nedad paa den anden side af dalen.
\nBilledet er taget samme sted som det billede, der er vist \u00f8verst paa denne side.<\/p>\n

\"\"
Rosmsdalen paa Raumabanen mellem Domb\u00e5s og \u00c5ndalsnes i Norge. Billedet er taget fra toget ned gennem dalen.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n

Videre til Sporplan for \u00f8verste niveau<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De f\u00f8rste anl\u00e6g jeg byggede i slutningen af 70erne – begyndelsen af 80erne, havde alle dansk forbillede. Helt pr\u00e6cis jernbanen mellem Hiller\u00f8d, Frederiksv\u00e6rk og Hundested (HFHJ). Allerede dengang k\u00f8rte jeg j\u00e6vnlig paa fjellandske anl\u00e6g, men den fjellandske id\u00e9 virkede lidt for skr\u00e6mmende til at man skulle kaste sig ud i d\u00e9t. Men efterhaanden blev tilknytningen … L\u00e6s mere <\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":1518,"menu_order":4,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1546","page","type-page","status-publish"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1546","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1546"}],"version-history":[{"count":32,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1546\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1873,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1546\/revisions\/1873"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1518"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1546"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}