![](\"http:\/\/fjelland.dk.linux121.unoeuro-server.com\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/L-Fjellandsk-maal-og-v\u00e6gt-1.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Paa tall\u00f8se opfordringer skal vi nu her fra Fjellandsk Jernbanehistorisk Arkiv og Selskab (FJAS) bringe en gennemgang af det gamle fjellandske system for maal og v\u00e6gt.<\/p>\n
Da fjell\u00e6ndinge aldrig har kendt til tilstande som maall\u00f8shed eller v\u00e6gtl\u00f8shed, har disse begreber altid haft stor betydning i det fjellandske samfundsliv. Det afspejles da ogsaa i, at det gamle fjellandske maalesystem baserer sig paa dagligdags foreteelser – med andre ord: ting og begreber, som i datiden saavel som nu, har fyldt fjell\u00e6ndigenes bevidsthed.<\/p>\n
I H.M. Kong Frede d. V ‘s fjerde regeringsaar fastsatte man endelige standarder for de i tidligere tid lokalt definerede maaleenheder. Der blev her lagt et sj\u00e6ldent klarsyn for dagen, noget der har afstedkommet, at det gamle system holdt sig officielt til afslutningen af den Anden Omverdenskrig i 1945 og derefter stadig nyder stor udbredelse i befolkningens daglige liv. Dette skyldes naturligvis ogsaa, at systemet netop er baseret paa faktorer, som staar enhver fjell\u00e6ndings hjerte n\u00e6r!<\/p>\n
Grundlaget for distancemaalene er den fjellandske Klumpfod (Kf.). F\u00f8r H.M Kong Frede d. V’s revision af systemet herskede der i de sydlige egne, hvor terr\u00e6net ligeledes byder paa mere j\u00e6vne former, ogsaa en Platfod. Denne var ca. 20% st\u00f8rre end klumpfoden, og den passede derfor ikke saa godt i den systematik, som Kongen og hans raadgivere udviklede.<\/p>\n
Behovet for en mindre maaleenhed opstod snart. Da vor nationalfugl udviser den s\u00e6regne kvalitet, at dens vinge ved f\u00f8rste led uanset eksemplarets \u00f8vrige dimension altid er af samme st\u00f8rrelse, anvendtes derfor Rypevingen (Rv.) som maal for mindre emner. Under standardiseringen fastlagdes sammenh\u00e6ngen mellem maaleenhederne ligeledes, saa der gaar 12 Rypevinger (Rv.) paa en Fjellandsk Klumpfod (Kf.).<\/p>\n
Med den stigende udnyttelse af jorden til landbrugsformaal, viste Kf. sig som upraktisk ved angivelse af is\u00e6r st\u00f8rre bedrifter og lensgaarde. Derfor vendte man blikket mod naturen. To maal for l\u00e6ngder udviklede sig. I syd, hvor landbruget udvikledes hurtigst, opstod en Kv\u00e6g (Kg.) som maal for l\u00e6ngder. Efter opmaaling af adskillige h\u00f8veder kom man frem til at en Kv. maatte svare til 9 Platf\u00f8dder, som hver var 15 Rv. Da dette maal nu betragtes som fuldst\u00e6ndigt oldnordisk, anvendes betegnelsen nu hyppigst som sk\u00e6ldsord: “Dit Kv\u00e6g” – eller paa nyfjellandsk “Dit Kvaj”!<\/p>\n
I nordvest saa man de stolte gemser springe rundt imellem tinderne. Det var da naturligt at tage udgangspunkt i dette stolte dyrs elegante bev\u00e6gelser og definere Gemsespringet (Gs.) som maaleenhed. Et Gemsespring kom da til at bestaa af 12 Kf. som igen hver bestod af 12 Rv. Denne logik tiltalte H.M. Kongen, som derfor valgte den nordfjellandske tradition som basis.<\/p>\n
St\u00f8rste distancemaal i det gamle system var og er Fodturen (Fdt.). En Fodtur var i al sin enkelthed den distance, en fjell\u00e6nding kunne tilbagel\u00e6gge mellem to maaltider mulje. Som f\u00f8lge heraf var der da ogsaa stor lokal variation heri, baade hvad angik de muligt tilbagelagte distancer under hensyntagen til terr\u00e6net, og hvad angik den m\u00e6ngde mulje, man kunne indtage ved de angivne endepunkter.<\/p>\n
For at sikre standardiseringen, besluttede H.M. Kongen, at en Fodtur skulle s\u00e6ttes lig med 1200 Gs. Det var et gennemsnit af de lokale maal, og det passede fint i systemet. Det var saa ogsaa det eneste felt, hvor det lykkedes at skabe saa fin overensstemmelse mellem maalene.<\/p>\n
Tanken om at binde rummaal op paa distancemaal, som det ses i det moderne metriske system, var ikke opstaaet paa den tid, hvor H.M. Kong Frede d. V. indf\u00f8rte disse “Al-Fjellandske Maal”. Derfor tog ogsaa rummaalene udgangspunkt i fjell\u00e6ndingenes dagligdag.<\/p>\n
Vigtigst og \u00e6ldst af disse maal er naturligvis en sag, som ligger befolkningen meget paa sinde. Muljesleven, som blev brugt morgen, middag og aften, ligger til grund her for en Slevfuld (Sf.). Da is\u00e6r mindre b\u00f8rn ikke altid var – og er – i stand til at konsumere almindelige portionsst\u00f8rrelser, opstod et undermaal for Slevfulden: et Skv\u00e6t (Sk.). Der gaar saaledes 6 Sk. paa en Sf.<\/p>\n
Fjell\u00e6ndinge er dog kendt for en glubende appetit, og for at kunne opg\u00f8re ydelse af eksempelvis k\u00f8er og geder kr\u00e6vedes en st\u00f8rre enhed. Den laa naturligvis snublende n\u00e6r, idet selve det aggregat, som tjente til Nationalrettens fremstilling, kunne anvendes.<\/p>\n
Muljegryden (Mg.) blev saaledes den n\u00e6ste st\u00f8rre maaleenhed. En muljegryde blev defineret som 8 fjell\u00e6ndinges forbrug af mulje under et normalmaaltid: Hver skal have 3 portioner \u00e1 2 Sf. Derved er en Mg. = 8 x 3x 2 Sf. = 48 Sf.<\/p>\n
I takt med udviklingen blev alting st\u00f8rre. Det gjaldt ligeledes den st\u00f8rste maaleenhed for rumfang i Fjelland. Som definition af store rummaal valgtes det st\u00f8rste af de lokale maal: den syd\u00f8stfjellandske Vom (V.). Udregningen af Vommens omfang er igen med udgangspunkt i Nationalretten: En fjell\u00e6ndings aarsforbrug af Mulje. Hver mand kr\u00e6ver, som det ovenfor ses, 6 Sf. pr. dag. Et fuldt aarsforbrug heraf – efter den gamle fjellandske kalender – blev da 45 Mg. Et lidt sk\u00e6vt tal, som dog var solidt plantet i den fjellandske kultur og tradition.<\/p>\n
V\u00e6gtopg\u00f8relse har naturligvis ogsaa sine r\u00f8dder i denne kulturarv. Der har tidligere prim\u00e6rt v\u00e6ret behov for angivelse af mindre v\u00e6gtst\u00f8rrelser, pr\u00e6get af den daglige husholdning, saasom angivelser i forbindelse med forskellige opskrifter paa mulje.<\/p>\n
Mindstemaalet her er et Gryn (Gr.). Det svarer til v\u00e6gten af en enkelt enhed af den til muljen h\u00f8rende pasta, som i datiden ikke havde saa avancerede former, som det ses i dag. Man maatte her tage et gennemsnit at forskellige lokale sorter for at opnaa den standard, som skulle g\u00e6lde nationalt fremover.<\/p>\n
Til en god mulje bruges ogsaa m\u00e6ngder af k\u00f8d, l\u00f8g samt andre gode ingredienser. Da muljen ofte laves paa slump, var det natuligt at anvende en saadan som enhed for lidt st\u00f8rre m\u00e6ngder. Det staar den dag i dag hen i det uvisse, hvordan man endelig fik fastlagt v\u00e6rdien af en Slump (Su.). Ikke desto mindre gaar der hele 144 Gr. paa en Su.<\/p>\n
Den omsiggribende handel i Riget stillede krav om yderligere definering af st\u00f8rre v\u00e6gte. Hvor meget vejede eksempelvis dyr eller st\u00f8rre partier korn til pastafremstilling?? Resultatet kom fra det omfattende skovbrug, som netop under H.M. Kong Frede d. V. i samarbejde med bl.a. Greve Johan af Gylden-Svada var ved at blive sat i system.<\/p>\n
Man tog saaledes en stamme af et af de allestedsn\u00e6rv\u00e6rende grantr\u00e6er, afmaalte 6 Gs. i l\u00e6ngden og 1 Kf. i diameter. Denne v\u00e6gt blev da en Gran (Gn.). Da tr\u00e6er jo ikke er ens, konstateredes det efter en r\u00e6kke opmaalinger bl.a. med den s\u00e6rlige, ekstra t\u00e6tte, fjellandske sortgran (anvendes is\u00e6r i produktionen af granfade), at v\u00e6gten stort set passede med 360 Su., som da kom til at indgaa i den endelige fastl\u00e6ggelse.<\/p>\n
H.M. Kong Frede d. V besluttede, at der skulle udf\u00f8res normer, hvorefter alle fjellandske enheder skulle v\u00e6re at kalibrere. Saaledes opbevares en normal-Klumpfod, en normal-Slevfuld og en normal-Slump under beskyttede forhold i en grotte paa Fotanger-egnen. Her findes de endnu, idet stedet er indrettet til museum.<\/p>\n
For at lette forstaaelsen for kommende generationer bringes her en oversigt med relation til det moderne, metriske system.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Paa tall\u00f8se opfordringer skal vi nu her fra Fjellandsk Jernbanehistorisk Arkiv og Selskab (FJAS) bringe en gennemgang af det gamle fjellandske system for maal og v\u00e6gt. Da fjell\u00e6ndinge aldrig har kendt til tilstande som maall\u00f8shed eller v\u00e6gtl\u00f8shed, har disse begreber altid haft stor betydning i det fjellandske samfundsliv. Det afspejles da ogsaa i, at det … L\u00e6s mere <\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":65,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-188","page","type-page","status-publish"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/188","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=188"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/188\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":209,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/188\/revisions\/209"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/65"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=188"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}