{"id":2571,"date":"2017-03-14T13:56:14","date_gmt":"2017-03-14T12:56:14","guid":{"rendered":"http:\/\/fjelland.dk\/?page_id=2571"},"modified":"2017-03-16T23:06:45","modified_gmt":"2017-03-16T22:06:45","slug":"luxemburg-27-30-april-2005","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fjelland.dk\/?page_id=2571","title":{"rendered":"Luxemburg 27. – 30. april 2005"},"content":{"rendered":"

Luxemburg rundt.<\/h3>\n

En pludselig trang til tog oplevelser fik Gale-tours til at annoncere en tur til Luxembourg i foraaret 2005, og fire fjell\u00e6ndinge havde tilmeldt sig til afgang fra K\u00f8benhavns Hovedbaneg\u00e5rd en tidlig morgen i slutningen af april.<\/p>\n

Luxembourgs st\u00f8rste rangerbanegaard er beliggende i Bettembourg, og herfra fordeles alle godstog mod \u00f8st, syd og vest. Desuden er der passagertog fra Luxembourg by til Thionville i Frankrig, Dudelange og Rodange i Luxembourg. Her ankommer elmotorvogn 255 fra Dudelange. Et franskbygget k\u00f8ret\u00f8j fra 1950\u00b4erne, der trods alt stadig har gode accelerations evner og k\u00f8reegenskaber.<\/figcaption><\/figure>\n

For Gale-tours er togrejsen en stor del af oplevelsen, og her var der lagt op til 13 timers togtur ned gennem Tyskland. IC3 fra K\u00f8benhavn til Hamborg er en langsom start, og i betragtning af at toget gaar under betegnelsen EuroCity, der oprindeligt betegnede tog med h\u00f8j rejsehastighed og h\u00f8jt serviceniveau, er det imponerende at turen skal tage 4 timer og 26 minutter, og at servicen begr\u00e6nser sig til k\u00f8be drikkevarer hos togf\u00f8reren i nogle begr\u00e6nsede tidsrum. Fra Hambourg var det Intercity til K\u00f6ln via Bremen, Osnabr\u00fcck, M\u00fcnster, Dortmund, Bochum, Duisburg og D\u00fcsseldorf. Hastigheden paa str\u00e6kningerne i nordtyskland ligger for en stor del paa 200 km\/t, og det klares uden at det bem\u00e6rkes af passagererne. Fra Dortmund gik rejseruten igennem det nordlige Ruhr distrikt, og her blev det tydeligt hvor de tyske modelbaneblade har deres inspiration fra. Sporene l\u00f8ber paa kryds og tv\u00e6rs i flere etager, og rangerbanegaardene ligger her og der, men mange af sporene er rustne, og et stort antal af birketr\u00e6er er skudt op imellem skinnerne paa rangerbanegaardene. Langs banen er der et \u00f8de og tr\u00f8stesl\u00f8st landskab med resterne efter de store industrivirksomheder. Helt negativt er det dog ikke, for de tyske jernbaner vinder for tiden markedsandele i godstrafikken, og befordre i dag det st\u00f8rste antal tons nogen sinde. Undervejs rangering er n\u00e6sten afskaffet, vognene rummer meget mere og der k\u00f8res direkte fra afsender til modtager, og dermed er de store rangerbanegaarde overfl\u00f8dige.
\nFra K\u00f6ln var det et nyt intercitytog til turens sidste etape langs floderne Rhinen og Mosel. Jernbanen mellem K\u00f6ln og Koblenz er ikke den mest sp\u00e6ndende del af venstre Rhin str\u00e6kning, men efter skift af k\u00f8reretning og lokomotiv, en blaa BR 181, fortsatte rejsen ind i den flotte Mosel dal. Hastigheden paa Mosel str\u00e6kningen er lav i forhold til den \u00f8vrige rejse, men i den lave aftensol var det en forn\u00f8jelse at sidde og studere vinmarkerne, og banens mange sving langs flodens bredder.<\/p>\n

Stationen i Rumelange er i dag reduceret til en perron, og et sidespor til en lille industri. Byen en typisk fransk industriby, der oprindelig er vokset op omkring en jernmine. Minen blev lukket i 1980\u00b4erne og byen giver i dag et stille indtryk, og sidebanen imellem Noertzange og Rumelange er da ogsaa en af de faa str\u00e6kninger, der ikke har et mindst et tog i timen. Motorvogn 2101 holder en l\u00e6ngere pause i Rumelange.<\/figcaption><\/figure>\n

Vores hotel var beliggende 300 meter fra banegaarden, i en lille intim gade med et bredt udvalg af cafeer og stripbarer, og var en udm\u00e6rket base for opholdet i Luxembourg. Fra hotellet var der 20 min gang til de gode fortovsrestauranter i centrum af Luxembourg by. Billetsystemet i Luxembourg er ganske enkelt da der kun er 2 takster. En takst g\u00e6lder for en enkelt rejse, uanset afstand, og koster 1,6 Euro, og den anden takst g\u00e6lder for fri rejse indtil n\u00e6ste morgen kl. 08:00, og koster 4,6 Euro. Fyrsted\u00f8mmet Luxembourg er ca. 80 x 60 Kilometer, og har et forholdsvis stort jernbanenet og persontrafikken afvikles paa de fleste linier med 2 tog i timen. N\u00e6sten alle baner i Luxembourg er elektrificeret, men af historiske aarsager er der 2 str\u00f8msystemer. Den f\u00f8rste elektrificeret str\u00e6kning var fra Luxembourg by mod vest til den Belgiske gr\u00e6nse, og her blev valgt 3000 V j\u00e6vnstr\u00f8m, der passede til forholdene i Belgien. \u00d8vrige str\u00e6kninger er f\u00f8rst blevet elektrificeret sidst i 1900 tallet, og paa dette tidspunkt var trenden \u00e6ndret til 25000 V, 50 Hz vekselstr\u00f8m, og da dette system ogsaa blev brugt af SNCF i gr\u00e6nseomraadet var valget let. DB bruger 15000V, 16 2\/3 Hz, saa der er behov for at det rullende materiel kan haandtere 3 str\u00f8msystemer i den gr\u00e6nseoverskridende trafik.<\/p>\n

Esch zur Alzette er en st\u00f8rre industriby. Stationen er omgivet af 2 store jernv\u00e6rker, der tilmed er under modernisering. Stationen b\u00e6rer br\u00e6g af at de 2 jernv\u00e6rker engang har kr\u00e6vet stor rangering, og broen i baggrunden af billedet har baaret et sidespor ind paa det \u00f8stlige jernv\u00e6rk. Jernv\u00e6rkerne har stadig store rangerbanegaarde, men trafikken er i dag heltog, der k\u00f8rer direkte til og fra jernv\u00e6rkerne. Paa billedet har GM maskinen 1817 dog ikke et heltog med, men afventer alene en krydsning med et persontog.<\/figcaption><\/figure>\n

Materiellet udg\u00f8r for tiden en broget skare k\u00f8ret\u00f8jer. Dobbeltd\u00e6kker vogne, Talent dieselmotorvogne og 2 str\u00f8ms ellokomotiver er paa vej ind, og gamle elektriske motorvogne og en haandfuld GM lokomotiver er paa vej ud. Meget af trafikken i Luxembourg er gr\u00e6nseoverskridende, og det g\u00e6lder baade passager- og godstrafikken. Med GM lokomotiverne var gr\u00e6nseoverskridende trafik ikke det store problem, men med 3 forskellige str\u00f8msystemer i omraadet var det en n\u00f8dvendighed, at ny indk\u00f8b blev flerstr\u00f8ms lokomotiver 15000~\/25000~ KV og 3000=\/25000~ KV. Ud over CFL\u00b4s eget materiel er der t\u00e6t trafik med DB, SNCF og SNCB materiel.<\/p>\n

Kautenbach ligger i Ardennerne, midt imellem 2 tunneller. Man kan forstille sig en modelstation placeret paa en spaanplade med store bakker og tunneller til at skjule rundbanen. Paa billedet ankommer Talent motorvogn 2104 fra Ettelbr\u00fcck, og er netop drejet ind paa sidebanen mod Wiltz. Banen mod Wiltz gaar kraftigt op ad bakke igennem nogle meget sn\u00e6vre dalstr\u00f8g. I motorvognen kan man tydeligt f\u00f8lge med i motorens arbejde hele vejen og til Wiltz, og det konstante fril\u00f8b hele vejen tilbage til Kautenbach.<\/figcaption><\/figure>\n

Luxembourg ligger midt i nogle landskabelige skillelinier. Mod nord d\u00e6kker Ardennernes skovkl\u00e6dte h\u00f8jdedrag landskabet, og jernbanen arbejder sig frem i de dybe dale med utallige sving og tunneller. Mod \u00f8st falder landskabet j\u00e6vnt ned mod den brede dal langs Mosel floden. I syd ligger byerne rundt imellem smaa bakker, og omraadet er pr\u00e6get af nedlagte miner og lukket storindustri, dog er et par stykker af jernv\u00e6rkerne under modernisering. I vest op mod den Belgiske gr\u00e6nse er der et mere fladt landbrugsland. Det syd- og \u00f8stlige omraade er fransk domineret mens vest- og nordlige er tysk domineret, og det ses tydeligt paa byggestil og bynavne.<\/p>\n

Str\u00e6kningen fra Luxembourg mod Belgien via gr\u00e6nsestationen i Kleinbettingen er t\u00e6t trafikeret af passager- og godstog. Langs str\u00e6kningen er der et par store tanklagre med lange sidespor. Her er 2 Belgiske lokomotiver paa vej tilbage mod Belgien, med et heltog bestaaende af tomme dieselolie tankvogne.<\/figcaption><\/figure>\n

Jernbanenettet var ikke st\u00f8rre end at det kunne gennemk\u00f8res paa 2 dage. F\u00f8rste dagen koncentrerede vi os om banerne i syd, \u00f8st og vest med bes\u00f8g i Bettembourg, Dudelange-Usines, Esch zur Alzette, Belval-Usines, Dudelange, Rumelange, Noertzange, Kleinbettingen og Wasserbillig. Det var en stationsbestyrer paa de fleste stationer, og paa endestationerne var der ogsaa pladspersonale. Det nyeste vognmateriel var anskaffet uden styrevogn, saa der skulle laves oml\u00f8b paa endestationerne, men med personale paa stationerne foregik det hurtigt og effektivt. Modelbanem\u00e6ssigt er det herligt, at man stadig i epoke 5 kan k\u00f8rer med lokomotiv og 3 dobbeltd\u00e6kkervogne, og lave oml\u00f8b efter kun 30 min k\u00f8rsel. Banerne i denne del af fyrsted\u00f8mmet b\u00e6rer n\u00e6sten hele godstrafikken, og det er heftige sager med staal, skrot og andre heltog.<\/p>\n

Wasserbillig er gr\u00e6nsestationen mod Tyskland, og er beliggende ved bredden af Mosel floden. Her er en lille banegaard, hvor tog kan holdes tilbage til der er plads paa str\u00e6kningen. Desuden gaar der et sidespor ned til en kalkgrav paa den Luxembourgske side af Mosel. CFL maskine 1102 har netop hentet et tr\u00e6k vogne fra kalkgraven, og en CFL type 185 holder parat til at fragte vognene videre mod industriomraaderne i det sydlige Luxembourg.<\/figcaption><\/figure>\n

Andendagen brugte vi paa de nordlige baner og bes\u00f8gte Troisvierges, Kautenbach, Wiltz, Ettelbr\u00fcck og Diekirch. Det er Ardennerskovene der s\u00e6tter sit pr\u00e6g paa landskabet og det udg\u00f8r en stor kontrast til det sydlige industrilandskab. Selv om trafikken mod nord er domineret af persontrafikken, er der alligevel variationer med interregionaltog til Belgien, regionaltog og lokaltog, der fremf\u00f8res med forskelligt materiel. Talent dieselmotorvogne saa vi under k\u00f8retraad mod nord og vest, hvilket sikkert er en billigere l\u00f8sning end en 2 str\u00f8ms elmotorvogn, som der tilsyneladende ikke var nogle af.<\/p>\n

Noertzange er beliggende t\u00e6t ved toppen af en stigning imellem Bettembourg og Esch Zur Alzette, og str\u00e6kningen er hovedstr\u00e6kningen for godstog til og fra de store jernv\u00e6rker i sydlige del af Luxembourg. Paa billedet er GM maskinerne 1801 og 1809 paa vej mod toppen af stigningen. GM motorerne kunne vi h\u00f8rer i det fjerne, og da toget rundede kurven ind paa stationen, og lokomotivf\u00f8reren kunne se et gr\u00f8nt signal for fortsat k\u00f8rsel, blev k\u00f8reregulatoren skubbet et par trin op !!!!.<\/figcaption><\/figure>\n

Set med modeljernbane \u00f8jne er Luxembourg n\u00e6sten ideelt. Tysk, fransk og belgisk materiel kan k\u00f8re imellem hinanden i nogle meget varierede landskaber. Her er sidebaner med lette motorvogne, store internationale tog og godstrafik i stor skala. Trafikken afvikles med en stor manuel indsats, pr\u00e6cis som paa de Fjellandske jernbaner.<\/p>\n

Hjemrejsen startede med intercity mellem Luxembourg og Koblenz langs Mosel floden, og denne gang i morgensol. I Koblenz var der skift til ICE mod Hamborg, og denne tur gik syd om Ruhr med stop i K\u00f6ln, Wuppertal, Hagen, Dortmund, M\u00fcnster, Osnabr\u00fcck og Bremen. ICE er et udm\u00e6rket kundevenligt tog med gode udsigts forhold, og da vores rejserute gik ad ordin\u00e6re baner, var hastigheden moderat, og der blev tid til at nyde udsigten.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Luxemburg rundt. En pludselig trang til tog oplevelser fik Gale-tours til at annoncere en tur til Luxembourg i foraaret 2005, og fire fjell\u00e6ndinge havde tilmeldt sig til afgang fra K\u00f8benhavns Hovedbaneg\u00e5rd en tidlig morgen i slutningen af april. For Gale-tours er togrejsen en stor del af oplevelsen, og her var der lagt op til 13 … L\u00e6s mere <\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":1718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2571","page","type-page","status-publish"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2571","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2571"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2571\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2718,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2571\/revisions\/2718"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fjelland.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2571"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}