Gylfedal

Jernbanestationen Gylfedal skal findes paa jernbanen imellem Odda og Fotanger, og er beliggende i bunden af en lang dal, der løber fra Fotanger og op mod Issen.
Oprindelsen til navnet skal som saa mange andre fjellandske stednavne findes i den nordiske mytologi, og det skal allerede her nævnes, at Gylfedal ikke er skabt af naturen, men som en følge af ædel kappestrid imellem de nordiske aser. Sagnet om Gylfedal er i modsætning til de øvrige nordiske sagn ikke omtalt i flere uafhængige kilder, men kan kun findes i de usædvanlige Jomsborg haandskrifter.
Sagnet om Gylfedal er tæt forbundet til sagnet om gudinden Gefion, saa det vil være paa sin plads at repetere lidt. Gefion var mø og alle møernes gudinde, og engang ledsagede hun Odin til en by midt paa en ø. (Danske by Odense). Odin sender Gefion til svenske kongen Gylfe for at skaffe mere land til danerne. Gylfe udlovede lige saa meget land, som Gefion kunne pløje paa et døgn, og derfor rejste Gefion til Jotunheim for at avle 4 sønner med en jætte. Disse sønner forvandlede Gefion til okser, og det var dem der trak ploven, da Gefion pløjede Sjælland ud af Sverige, og efterlod et hul i form af søen Vänern. Dette er hvad vores sædvanlige kilder Snorre og Saxo skriver om Gylfe og Gefion.
I Jomsborg haandskrifterne er der en beretning om hvordan Gefion fik ploven, der skulle pløje land til danerne. Gefion tog til Jotunheim for at avle 4 sønner med en jætte, og her fortæller Jomsborg skrifterne, at da sønnerne var vokset til, opsøgte Gefion smeden Vølund, der paa dette tidspunkt opholdt sig i Fjelland ved Fotangerfjorden. Vølund er kendt i hele midgaard som mestersmeden, og hans tænger er tillagt bl.a. Attilas brynje og Karl den Stores sværd. Vølund er er paa billeder altid gengivet med sin esse, og de mange forskellige tænger der var i hans eje. Vølund gør plovens skær ved hjælp af sine tænger, og Gefion spænder straks sønnerne for ploven, for at prøve plovens kunnen paa en tur til Issen. Ploven var gjort af godt jern og med gode tænger, og Gefion efterlader sig en dyb slugt helt fra Fotanger og til Issen, og her stopper hun og ser sig tilbage med stor tilfredshed. Gefion befaler derefter de lokale beboere at stedet indtil ragnaroks komme skal hedde Gylfes dal.
Samtidig har en stor flok fugle, der sad og hvilede ud paa jorden, faaet skaaret deres ben af af plovens skær, – og saaledes opstod den fjellandske nationalfugl den benløse rype.