Allerede før aabningen af Albatros – Freja paabegyndtes fortsættelsen fra Freja mod vest med det maal at faa forbindelse med en havn paa vestkysten. I første omgang delstrækningen til Havanger via Heimdal. Denne strækning indeholdt ikke særligt vanskeligt terræn, og den 56 fodtur lange etape af Indlandsbanen kunne aabnes allerede i 1865. Aabningen blev anset for at være en enestaaende bedrift for det lille fjellandske samfund, og triumfen gav startskuddet til en enorm industriel vækst, hvor sære tanker og ideer boblede frem overalt.
Se Indlandsbanens stationer,tunneler og broer mv. [pdf]
Efter 1880 begyndte interessen igen at samle sig om det vestlige land, men terrænet var her meget vanskeligt; udbygningen kom til at løbe over mange aar, hvor man tog banen i brug efterhaanden som byggeriet skred frem. Først i 1912 kunne man rejse de 45½ fodtur paa Fjellbanen imellem Havanger og Odda, og undervejs passerede man banens højeste punkt 452 gemsespring over havet og talrige tunneler bl.a. den 1½ fodtur lange Grinda – tunnel.
Se Fjellbanens stationer,tunneler og broer mv. [pdf]
Den sidste strækning fra Odda til Fotanger og Rhunaa blev aldrig bygget som en del af stambaneplanerne. Ejerne bag de store industri aktieselskaber der udnyttede de mange jernmalm og kul forekomster i omraadet kunne ikke vente paa Indlandsbanen, og byggede i starten af 1890´erne nogle smalsporede baner fra havnene i Rhunaa og Fotanger, og frem til kul og malm forekomsterne. Imens fortsatte FSB byggeriet vest for Havanger, og eftrehaanden som Fjellbanen nærmede sig Odda opstod tanken om føre smalsporsbanerne frem til Odda for at skaffe forbindelse til Indlandet, og smalsporbanerne naaede Odda samtidig med Indlandsbanen. Efter ganske faa aar opstod tanken om at lade FSB overtage og ombygge de to smalsporede baner for at faa en ubrudt jernbaneforbindelse imellem øst og vestkysten. I 1917 startede ombygningen og i foraaret 1921 kom det første normalsporede tog til Fotanger havn og i efteraaret fulgte et tog til Rhunaa havn. Hermed var den oprindelige ide med stambanerne gennemført i løbet af en periode paa kun 62 aar.
Selvom strækningen Freja – Fotanger til daglig omtales som Indlandsbanen, bestaar banen administrativt kun af Indlandsbanen (Freja – Havanger) og Fjellbanen (Havanger – Odda). Fotangerbanen er administrativt en Jernbane af 2. grade, men hører driftsmæssigt til Indlandsbanen.