Jeg står på kontoret på Almbag Station og gennemgår dagens afgående vogne, mens min makker er gået ned til maskindepotet i stationens vestlige ende, for at hente maskinen.
Jeg skal se hvilke vogne vi skal have med i vores tog i dag.
Det ser overkommeligt ud; En tom E-vogn til læssevejen på Vegne Station og tankvognen Zc 6244 lastet med spildolie fra skibene i havnen. Den skal til Havanger.
Makkeren kommer med lokomotivet – et diesellokomotiv af typen “De 14”. Selvom denne lokomotivtype blev anskaffet for ganske få år siden, så ser den ud som om den har oplevet lidt af hvert. Vejret oppe i fjeldene er temmelig hårdt ved materiellet.
Begge vogne holder nede på havnen, så vi triller derned. E-vognen holder på maskin-fabrikken, så den tager vi først. Zc 6244 holder på kajen, den tager vi bagefter, men i den modsatte ende af maskinen. Som togfører er det mit ansvar, at vi får de rigtige vogne med og at de placeres rigtig i toget.
Vi kører tilbage til stationsområdet. Der skal løbes om på tankvognen før vi kan samle toget. Derefter skal vi bare have fat i vores togførervogn (en 4-akslet personvogn med pakrum), så er tog 301 klar til afgang. Et hurtigt kik i papirerne fortæller at vi har 8 aksler og 75 ton på krogen. Ikke noget problem for et lokomotiv med 1400 HK.
Egentlig er tog 301 et godstog. Men persontogene kører jo ikke så ofte, så vi afgår altid fra perronen for at eventuelle passagerer kan køre med i togførervognen til næste station.
Næste station er Vegne. Her skal vi krydse med tog 1002, så vi pakker os lidt af vejen ovre i sidesporet.
Kort efter ankommer persontoget i spor 1. Det er Jørgen og Find, der kører toget. Jørgen stikker mig en vognseddel med en kvik bemærkning. De har en godsvogn med, som blev glemt af et tidligere tog. Den kobles fra og efterlades i hovedsporet, så nu er det op til os at få den sat det rigtige sted. Ifølge papirerne er det en valsemaskine til papirfabrikken.
Persontoget kører videre og vi kan fortsætte vores del af legen – for det hele er kun leg og fantasi.
En leg med tog.
Men selv om det er leg og fantasi, så er de fleste elementer i historien virkelige nok. Og hver for sig er de med til at beskrive en spændende måde at bruge sin modeljernbane på.
Vi befinder os på strækningen mellem Almbag og Bjorö i det sydlige Fjelland. Landet Fjelland er fri fantasi og eksisterer ikke i noget atlas. Men det er en helt anden historie. Det er måden at lege med tog på, som er interessant – og den kan bruges på alle typer modeljernbane fra skala Z til I og uanset om man bygger en tro kopi af Køge-Næstved Banen anno 1975 eller forsøger at fange stemningen fra en tysk hovedbane.
Selve Almbagbanen er en 2-leder HO bane bygget i en stigereol fra IKEA. Stationskontoret i Almbag er til daglig spisestue og banens endestation, Bjorö, ligger i den ene ende af køkkenet.
Fjelland har ikke noget klubanlæg, men kører på forskellige private anlæg. Hjemmeanlæg har en fordel frem for klubanlæg – her er det ejeren (i samråd med ægtefællen), som bestemmer. Vennerne kan komme med kommentarer og ideer, men det er ejeren, der har det sidste ord. Det giver også masser af inspiration, når der køres på flere anlæg med vægten lagt på vidt forskellige ting.
Tilbage til togkrydsningen i Vegne: Tankvognen Zc 6244 er virkelig nok. Det er en toakslet VTG-vogn fra Liliput. Lasten af spildolie eksisterer af gode grunde ikke, men den bliver virkeliggjort af en fragtseddel – endnu et bidrag til legen.
Hver eneste godsvogn på banen er forsynet med et vognkort hvor alle vognens stamoplysninger er indført. I kortets ene side er der så plads til at sætte en fragtseddel fast med en papirklips.
Behovet for såvel indgående, som udgående varer, er kortlagt for hver eneste virksomhed langs banen. Ejeren har så udarbejdet et større eller mindre antal fragtsedler, hvoraf det fremgår hvilke varer der er tale om, hvor meget det fylder/vejer, hvilken vogntype der skal benyttes og hvor godset skal hentes og afleveres.
I forbindelse med en køreplanskørsel trækkes så et antal fragtsedler – antallet bestemmes ved kast med en terning. Herefter skal der findes vogne til at transportere godset. Er man heldig, holder der en ledig vogn af den ønskede type på den station, hvor godset skal afgå fra. Er man ikke så heldig, skal man ud og finde en ledig vogn på en af de andre stationer (f.eks. den tomme E-vogn vi har med i vores tog, den skal hente et læs byggematerialer på læssevejen).
Når man har fundet en vogn til at transportere godset, sættes fragtsedlen fast på vognkortet for at fortælle at denne vogn er “optaget”.
Men lad os igen vende tilbage til rangeringen på vegne.
Vognen som blev efterladt af persontoget, har vi nu placeret på papirfabrikken, der kan begynde aflæsningen af valsemaskinen. Vognkortet med fragtsedlen anbringes i en bakke som befinder sig ved stationen. Når køredøgnet så er afsluttet, tages fragtsedlen af og lægges tilbage i bunken med fragtopgaver. Vognkortet er nu tomt og vognen er klar til nye opgaver. Hvis opgaven på fragtsedlen endnu ikke er løst, bliver denne selvfølgelig siddende på vognkortet.
I stedet for bare at flytte vognene planløst rundt på modelbanen, har vi på denne måde givet vognene og virksomhederne langs banen liv. Og selve jernbanen har pludseligt fået et formål. Modelbanen er blevet til et spil, hvor anlægget er spillebrættet, køreplanen er reglerne og togene/vognene er brikkerne, som rykkes rundt på brættet. Ikke to køredøgn er ens.
Og som med de fleste andre spil, er det sjovest at være flere om det.
Derfor er vi to til at køre toget, én til at køre og én til at holde styr på vognkort og køreplan. På den måde kan 4 mand more sig en hel aften på en lille punkt til punkt bane hjemme i stuen.
Tilbage i Vegne har vi nu også fået sat E-vognen på læssevejen. Der er ingen vogne at samle op, så vi fortsætter med tankvognen Zc 6244 mod Bjorö, som er banens endestation.
Men det er meget få jernbaner, som ligger helt isoleret uden forbindelse til andre jernbaner. Også på modelbanen er det vigtigt at have omverdenen med. Fragter og vogne fra destinationer uden for vores lille modelverden, er med til at danne det fantasibillede, som er en nødvendig del af legen, og på den måde gøre det sjovere.
På Bjorö er omverdenen vist ved to overleveringsspor til hovedbanen. Her placerer vi Zc 6244. I fantasiens verden kommer der senere et andet tog og samler vognen op for via den Fjellandske Midtbane at køre den til Havanger hvor den skal tømmes. I praksis havner den i en skuffe, hvor den venter på, at der bliver trukket en ny fragtseddel, som bringer den tilbage på banen.
I Fjelland eksisterer sidebanerne i form af modelbaner i forskellige skalaer og sportyper. Alle hovedbanerne er derimod fri fantasi, men de binder landet sammen og er med til at give de forskellige modelbaneanlæg en fælles identitet.
Et dansk anlæg kunne sagtens bruge de samme ideer. Enten ved at kopiere en specifik bane helt eller delvist, eller også ved at tage udgangspunkt i en nedlagt eller projekteret bane og så udvikle og opdatere denne bane i fantasien, med forbindelse til det danske jernbanenet f.eks. “Den Sjællandske Midtbane”. Fragtsedlerne kunne så tage udgangspunkt i de større virksomheder, der virkelig befinder sig i det område jernbanen tænkes at betjene.
Kun fantasien sætter grænserne……….
Fjelland er ikke nogen modeljernbaneklub, men en kreds af private, som har fundet sammen i interessen for drift af jernbaner overført til leg med modeljernbanen.
I Fjeland lægger vi stor vægt på fællesskabet. Mange køreaftner afsluttes med indtagelse af nationalretten “Fjelmulje”.