I erkendelse af, at det ikke var muligt at lave en korrekt norsk modeljernbane med det materiel, der fandtes paa markedet, opfandt T. Mellin-Olsen i 50’erne Fjelland (Se i Modelbanenyt 4+5 1960 — 2,7MB) Ideen var at tilpasse egne ønsker og tanker til de givne muligheder. Denne idé genoptog vi i 1980, og det har siden været ledetraaden for De Fjellandske Jernbaner.
Hvor meget skal der til?
I modeljernbanebladene bliver spørgsmaalet “hvor meget skal der til?” ofte behandlet. Underforstaaet, at modelbanehobbyen altid kræver køb af meget udstyr til mange penge. Det er efter vores opfattelse, det modsatte der tæller. Hvor lidt skal der til! En simpel ringbane kan faa liv og vokse langt udover sine fysiske rammer, hvis fantasien tages til hjælp. Banens omgivelser og baggrund bliver en virkelighed, som indgaar i legen. For det er en leg med alle de krav, som lege stiller til deltagernes evner til at kunne forestille sig legen i virkelighed. Naar fantasien er en del af legen, kan kravene til al teknikken dæmpes. Det er ikke længere nødvendigt at bruge dyre superdetaljerede modeller eller alt det tekniske tilbehør, der tilbydes. Det er vigtigere, at tingene fungerer efter hensigten. Se blot paa, hvordan børn kan lege med brio-tog aar efter aar. Det er kun muligt, fordi toget fungerer efter hensigten, og fantasien kompenserer for manglen paa detaljer.
Alene eller?
Modeljernbaneudøveren bliver tit betragtet som en ensom ulv, der lister ned i kælderen eller op paa loftet, naar der skal køres med tog. Men hvorfor ikke være flere om at lege med tog og endog staa ved det i offentlighed? Det fjellandske princip er baseret paa at dyrke hobbyen i fællesskab, fordi der skal være flere til en god leg. At være flere om at planlægge, bygge og lege med tog gør ogsaa deltagerenes horisont større. Vi dyrker hjemmeanlægget, fordi det giver ejeren ret til suverænt at bestemme over sit anlæg. De besøgende hjælpere maa indordne sig; man oplever saa til gengæld flere anlægs ideer. Anlægsejeren kan sammenlignes med en dirigent, der skal faa orkesteret (anlægget) til at fungere efter sine egne ideer.
Er det realistisk?
Skal det absolut være dansk modeljernbane? Alle forsøg paa at træde uden for DSB eller en dansk privatbane bliver normalt betragtet med mistro. Modeljernbane er en leg, og lege skal udvikle sig undervejs. FSB er fri fantasi, med en krafig paavirkning fra Amerika, der ved hjælp af norsk og svensk inspiration, bliver gjort skandinavisk. Formaalet er at faa gode ideer til at blive til en driftsform, som er sjov og med muligheder for ændringer og udvikling. Naar Fjelland er fantasi, kan vi selv bestemme, hvad der er realistisk, og hvad der er historisk korrekt. Landet kan ændres, bjerge og byer flyttes alt efter, hvilket behov der er for at forklare en jernbane og dens driftsform.
Hvordan startes?
Det nuværende Fjelland startede ved en tilfældighed. Gennem en nu opløst modeljernbaneforening stiftede vi bekendtskab med hinanden, og i løbet af ca. 1 aar var vi dybt involverede i legen. Der findes ingen opskrifter paa hvordan. Men et møde med interessefæller er starten. Det kan være en lang og træls vej, inden det lykkes, og i nogen tilfælde vil det aldrig lykkes. Viljen til at ville noget efter eget hoved, og at turde afvige fra normen i modeljernbanebladene eller klubberne er ogsaa en nødvendighed. Det kan give nogle knubs fra omgivelserne; men det fortæller mere om omgivelserne, end om afvigeren.
Hvad vil du med din modeljernbanehobby?