Jernbanen kom sent til Fjelland. Den første fjellandske jernbane aabnede i 1859 og var strækningen fra hovedstaden Albatros og de 9½ fodtur til byen Freja beliggende 179 gemsespring over havet i Freja passet.
Forud for dette bygværk var der gaaet en stor diskussion om hvilke linier, der skulle bygges og i hvilken rækkefølge. Dette var egentligt ikke noget nyt for fjellændingene, for det vanskelige terræn havde altid gjort transportvæsenet til en vigtig sag i det fjellandske samfund. De geografiske forhold omkring Albatros gjorde det meget besværligt at faa projekteret en linie ud af dalen, hvor saavel økonomi som det teknisk gennemførlige kunne tilgodeses. Men i 1851 kunne et privat selskab fremlægge et forslag udarbejdet af den i Fjelland kendte ingeniør Herman von Humle. Der skulle bygges en linie op over dalen til Frejapasset. Det ville blive en linie med kraftige stigninger indtil 26 promille. Terrænet var iøvrigt ikke saa vanskeligt, der skulle slaas 3 tunneler og bygges en stor bro, men det blev vurderet som en overkommelig opgave. Fra Frejapasset var det muligt at arbejde sig op i fjellet med en dristig udstikning af linien, og ved et snævert pas ved navn Greno var det saa muligt at føre linier mod saavel vest som syd. Selv om projektet var teknisk muligt, saa oversteg det dog alligevel selskabets økonomiske formaaen, og kort før færdiggørelsen krakkede selskabet, og den eneste mulighed var at lade staten overtage jernbanen. Herved opstod Fjellandske Stats Baner, og i 1859 kunne FSB aabne strækningen Albatros – Freja under navnet Hovedbanen. I forbindelse med dannelsen af FSB blev der udarbejdet en plan for udbygning af det, der blev kaldt for de Fjellandske Stambaner.
Se Hovedbanens stationer,tunneler og broer mv. [pdf]