Selvom Midtbanen aflastede Sydbanen som forudsagt, var det nødvendigt da trafikken stadig steg, at man tog spørgsmaalet om elektrificering op igen. Paa dette tidspunkt kunne der fremlægges gode resultater fra den svenske Malmbane Kiruna – Riksgränsen, saa FSB besluttede at gennemføre elektrificeringen. Der kunne køres elektrisk Albatros – Jomsborg i 1925. De gode erfaringer med den elektriske drift medførte, at FSB stillede forslag om at elektrificere Freja – Heimdal – Lillestrøm, da der herved kunne opnaas store fordele med hensyn til udnyttelsen af trækkraften. Forslaget blev vedtaget, og i 1938 kunne der køres med elektrisk trækkraft helt fra Jomsborg til Lillestrøm via Freja. Hermed var det Fjellandske Stambanenet udbygget i sin endelige form, og der er siden kun sket ændringer i forbindelse med linieudretninger og omlægninger forbi steder med uroligt fjell. Stambanerne er rygraden i FSB´s trafik, og der arbejdes hele tiden med tilpasninger efterhaanden som nye teknikker bliver tilgængelige. Med den nuværende struktur i stambanerne betyder det, at trafikken paa Hovedbanen, Sydbanen og Nordbanen overvejende drives elektrisk. Kun enkelte lokale godstog og tog ud over Heimdal kører med damp eller diesel paa disse strækninger. Indlandsbanen og Midtbanen drives udelukkende med store kraftige damp- og diesellokomotiver.