Dan Link 30. juni 2000

Sidste tur med M/F Trekroner

Den eftertragtede badge der gav adgang til den sidste tur med M/F Trekroner.

Ved ihærdig lobbyvirksomhed fra vores kontakt i Scanlines lykkedes det at få plads paa M/F Trekroner paa den sidste tur fra Frihavnen.

Det var en vaad og blæsende eftermiddag og der var god brug for det telt Scanlines havde stillet op på kajen i Frihavnen. Der blev afholdt reception i forbindelse med at M/F Trekroner anløb Frihavnen med godsvogne for sidste gang.

Paa den sidste tur Frihavnen – Helsingborg var der begrænset adgang til M/F Trekroner for Generaldirektører, Direktører og andre honoratiores fra DSB, SJ og Scanlines og 4 repræsentanter fra FSB.

 

De to sidste træk skubbes ind paa M/F Trekroner.

 

 

 

Mz var sidste loko paa M/F Trekroner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Københavns Havn sagde pænt farvel til M/F Trekroner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De officielle gæster nød serveringen i salonen, og vi nød turen fra broen sammen med besætningen, og fik en masse oplysninger om skibet og sejladsen paa ruten.

I Helsingborg forlod de officielle gæster M/F Trekroner for at blive fragtet med bus retur til København. Vi blev ombord og var med paa den allersidste tur mellem Helsingborg og Frihavnen. M/F Trekroner skulle sejle til Nakskov men foretog et sidste kort  uofficielt anløb i Frihavnen.

Allersidste uofficielle anløb af frihavnen med M/F Trekroner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En betingelse for at vi kunne deltage var at vi skulle stille med en person til brand- og evakueringsrullen.