Skummer Maskinfabrik

Skummer Maskinfabrik, beliggende i det sydøstlige Fjelland, er især kendt for sin alsidige produktion af forskellige typer ovne.
Uddrag af artikel i Fiksdalposten nr. 11
En virksomhed i vækst, kan man med rette kalde Skummer Maskinfabrik. Den lille virksomhed, som ligger mellem Quartsborg og Rosdal paa smalsporsbanen til Terkenes, har formaaet at følge med tiden og sikre sin eksistens gennem produktudvikling og aktiv ledelse. Vi har talt med direktør Ole V. Nielsen, som er tredje generation i firmaets ejerrække.

“Det begyndte jo, da min bedstefar, Hans A. Nielsen, i 1904 var udlært som smed i Ingefærd. Han ville dog mere end blot være ansat hos den lokale smed, saa da de begyndte projekteringen af banestrækningen til Terkenes, saa han sit snit til at aabne for sig selv.” Udtaler Ole V. Nielsen, og fortsætter: “Fabrikken begyndte en produktion af maskineri til træindustrien i omraadet, og det har vi holdt fast ved siden”.

Succesen var evident, og firmaet ekspanderede. Hans A. Nielsen tvang sin søn, Poul E. Nielsen, i smedelære, om end knægten hellere ville beskæftige sig med poesi og andre skriblerier. “Det var en trist periode for firmaet”, fortæller Ole V. Nielsen, “for min far havde vitterlig en poetisk aare. Han kunne være blevet en ny Store-Jerne, om farfar havde givet ham lov.”

Heldigvis for firmaet evnede hans kone Henriette U. Nielsen at holde sammen paa firmaet. Hun havde dog ikke visionerne til at udvikle firmaet, men med haard administration lykkedes det at sikre firmaets overlevelse.

“Da jeg saa var udlært”, udtaler Ole V. Nielsen, “for øvrigt hos samme smedemester som min farfar og havde arbejdet i Jomsborg i nogle aar, blev jeg saa bedt om at overtage firmaet fra mine forældre, saa de kunne trække sig tilbage – min far til sin pen og min mor til de kødgryder, hun havde maattet forsømme. Min far naaede dog ikke at faa meget tid til at nyde det; han døde kort tid efter”.

Nu begyndte firmaets anden glansperiode. Nye markeder blev opdyrket. Ole V. Nielsen beretter: “Jeg har aldrig brudt mig om vinterkulde, saa jeg tænkte, at vi burde skabe et marked for ovne. I første omgang blot en primitiv brændeovn for træ – nu kendt som model Classic – og senere ogsaa fastbrændselsovnene Kulpaa og Nulkoks. De to sidstnævnte er udviklet i tæt samarbejde med Senta Brændsel. Det er ogsaa tilfældet med vore nye ovne til flydende brændsel: PetroPlus og PetroSuper. Og de har vist sig at være ganske gode sællerter indtil nu.”