Den Fjellandske Jernbanehymne

Dansk mel.: På Sjølunds fagre sletter ……

  1. I Fjellands barske bjerge
    der bygges og slaas bro.
    Vi nyder landets frihed,
    her kan jo alting gro.
    Fra by til by vi lægger
    en skinnevej saa lang,
    thi jernbane-modeller,
    ja, det er nu vor hang.
  2. En fantasi saa mægtig
    har givet landet liv.
    Og alle delta´r aktivt
    hver mand, hans børn og viv.
    Taalmodigt og lidt anstrengt,
    naar planer gennemgaas,
    thi kreativiteten
    skal støttes og forstaas.
  3. Den store dag oprinder,
    hvor togene skal ud.
    Et sted paa Fjellands-kortet
    er kaldt til gæstebud.
    Med opladt sind og spænding
    til mødet hen vi gaar
    og koncentreret ser til,
    at planer prøven staar.
  4. Men er en stakkel kommet
    for skade – ak og ve –
    at nævne nye planer
    og fællesraadet be´
    om raad, kritik, ideer,
    saa er der næppe levn
    af staklens egne tanker:
    ….”De kutteklædtes hævn”.
  5. Vor nationalret – “Muljen”
    skal simre en dags tid.
    Imens til “gemsebryggen”
    vi sætter al vor lid.
    Saadan har dét nu været
    igennem mange aar.
    En sans for traditioner:
    I Fjelland alt bestaar!
  6. Perfektionistens higen
    er vores fælles tarv.
    Vi opmuntrer hinanden
    – ideer gaar i arv.
    Fra Fjelkonge til Daisy
    og Midtbane til havn,
    vi bygger selv det hele:
    – historie og sagn.

Hilmer Old-Jerne – 1912