Udstilling
Se udstillings plakat
Se halplanen.
Tilbage paa the Warley National Model Railway Exhibition Show paa NEC i Birmingham, og denne gang med Mjølner Verk. Siden sidst er Esbjerg – Harwich nedlagt, saa det er flere kilometer med turen rundt om Hoek van Holland. Eneste fordel er ankomst til Birmingham allerede ved frokost tid og dermed god tid til opstilling.
Adgang til hallen er styret benhaardt og alligevel smidigt saa alle kommer ind og faar læsset af og ud igen. Det samme med forplejning der er nøje skemalagt og afvikles uden problemer. Det hele styres af frivillige fra Warley Model Railway Club, I sandhed imponerende.
Mjølner Verk var placeret i en ø midt i hallen, der var forbeholdt anlæg med continentalt forbillede. Der var mindre anlæg og meget større anlæg iblandt, og vi stod os pænt i midtfeltet hvad angaar niveauet. Warley udstillingen havde ikke mindre end 90 kørende anlæg, og en dækkende gennemgang af udstillingen er næppe mulig paa de 2 dage.
Vores del af publikum gik efter continentale anlæg, og en mindre del efter skandinaviske anlæg. Vi fik ogsaa besøg af en gruppe FREMO´er fra Skaarebanens Venner, og de tilbød at deltage i driften saa der blev tid til at vi kunne komme lidt rundt. Samtidig fik vi besøg af engelske FREMO folk, saa der var et helt lille Stamtisch.
Mjølner Verk har faaet ny baggrund til denne udstilling. Den oprindelige havde afvigende farve nuancer og dominerede modulerne og efterhaanden blev det irriterende at se. Nyt forsøg med afstemte farver og ny afprøvning af ny teknik forbedrede det samlede indtryk.
Det var sidste gang Mjølner Verk er ude som udstillingsanlæg. Konklusionen er at FREMO modulerne ikke egner sig til udstillings brug. Systemet er fremragende ved FREMO træf, men alt for tidskrævende som udstillingsanlæg med faa personer til at opstilling og nedtagning.