Muljevisen

Dansk mel.: Midsommervisen…..

  1. Vi Fjelland har kjær
    men ved spisetid mer’,
    naar vor mulje den simrer saa blidt over baalet.
    Med en kold Gemsebryg
    føler hver mand sig tryg,
    mens hans øjne sig fæster saa fast ret paa maalet.
    Hver fjeldmø i selskabet rører i gryden,
    imedens vi nyder dens salige syden.
    | : Nu vil mulje vi ha´,
    og hver eneste dag
    skal vor hjerte og gane og mave sig derover glæde : |
  2. Paa Fjeldkongens tid
    end naar sneen laa hvid,
    har vi muljen fortæret med glimt i vor øje.
    Selv naar den var brændt paa –
    saadan kan det jo gaa –
    har hver eneste mundfuld os kunnet fornøje.
    Bag fjorde, paa fjelde, paa land og i byer
    er muljen vor kroppes og sjæles fornyer.
    | : Nu vil mulje vi ha´,
    og hver eneste dag
    skal vor hjerte og gane og mave sig derover glæde : |
  3. Hver jernbanemand
    i det fjellandske land
    kender muljen og ved, at den kan ham forlyste.
    Faa han daglig ration,
    kan vor lille nation
    hver en udenvælds fjende alt bort fra sig ryste.
    Thi muljen gør stærk, den gør glad, den gir frihed.
    Naar muljen serveres, vi mødes i lighed.
    | : Nu vil mulje vi ha´,
    og hver eneste dag
    skal vor hjerte og gane og mave sig derover glæde : |

          Elmar Store-Jerne – 1952