Vi byder Dig velkommen her til det sydøstlige Fjelland, hvor vi finder den lille, smalsporede jernbane, Tulldal – Senta Banen – i daglig tale: TSB. Banen er bygget i det særlige sydfjellandske smalspor, som maaler 3 klumpfod, 3 rypevinge – i normale metriske maal er det 78cm (I HO bliver det præcis 9mm).
Egnen omkring Senta og Tulldal er siden 1600-aarene primært beboet af østrigske indvandrere, som har formaaet op gennem tiden at holde kontakten til hjemlandet. Der findes derfor en helt klar østrigsk indflydelse i TSB’s anlæg og materiel – alene sporvidden er jo tæt paa det klassiske bosniske spor paa 76cm.
Her ser Du et kort over egnen omkring Senta. Den del af banen, der paa kortet er mærket “delstr. I” er den oprindelige TSB. Denne strækning befares endnu (1964) med baade person- og godstog. “Delstr. II” er en senere bygget strækning, som alle dage alene har befordret gods – især tømmer fra skovene og produkter fra savværket i Terkenes. Den er klassificeret som tertiær bane og opfylder lovens restriktioner herfor. Senta Vestbane er for nyligt – paa Fjellandske Jernbaners Fællesraads foranledning – overtaget af TSB for 1,- krone, for at sikre denne banes drift fra konkurs.
Klik paa linken herunder og du vil kunne stifte et nærmere bekendtskab med denne noget specielle jernbane i Fjelland!
Videre til Fotos fra banen