Trækkraft ved TSB

Lokomotiver:

Diesellok Nr 6 – 7

Med TSB’s vanlige sparsommelighed i betragtning er det ikke underligt, at anskaffelsen af dieselmateriel til togfremførsel først blev overvejet, da alle dampmaskiner var totalt nedslidte. Da faldt valget paa en maskintype, som godt nok va tysk og ikke østrigsk, som man skulle forvente. Men banens tidligere erfaringer med motorvogn nr. 12 samt ønsket om at lægge afstand til den ekstravagante Senta Vestbane (se nedenfor) gjorde at man anskaffede 2 loks af typen V51, 560 HK stærke 4-akslede dieselhydrauliske maskiner med en max-hastighed paa 45 km/t. De har været meget velfungerende, men har stillet krav om ekstern opvarmning i persointog, da maskinerne ikke er udstyret hertil.

Diesellok, Nr 8

Lokomotiv nr 8 er af samme type som nr 6 og 7. Da disse maskiner havde vist deres styrke og stabilitet, var man ikke afvisende i TSB’s ledelse over for at anskaffe yderligere exemplarer. Men det skulle jo helst ske billigt. Derfor var det “heldigt”, at Nordfjellandske Kyst Bane (NKB) nedlagdes for driften, saa man kunne købe deres eksemplar. Da den allerede var grønmalet – omend i en anden nuance end TSB’s – nøjedes man med at overmale ejendomsmærke og litra. Derfor har maskinen stadig NKB’s karakteristiske gule stribe langs siderne.

Diesellok, Nr 5 / 9

Lokomotiverne 5 og 9 er kommet til TSB med overtagelsen af Senta Vestbaner. Det ses tydeligt paa den nærmest flamboyante lakering. De er af østrigsk oprindelse – type 2095 – paa 600 HK, dieselhydrauliske, og med en topfart paa 60 km/t – noget de næppe kommer til at udnytte hos TSB. De har dog været et kærkomment supplement til banens øvrige maskiner, da de har udrustning til togopvarmning. Dermed kører de nu alle lokomotivtrukne persontog paa banerne. Samtidig er de udrustet til styrevognskørsel, og grundet det ekstra førerrum kan de køre godstog uden kabus – noget der bruges en del ved udvekslingskørsler Senta – Eista.

Motorvogne:

Motorvogn Nr 11

Billedet viser motorvogn nr. 11 – en fireakslet vogn, overtaget fra Senta Vestbaner sammen med banens øvrige anlæg og materiel. Den er udstyret med en 210HK dieselmaskine, som maa forventes at skulle skiftes snart, da den ikke er stabil. Vognen er ellers ganske populær baade blandt passagerer og personale, da den har en behagelig gang i sporet og de 44 pladser – i forhold til normal TSB standard – er særdeles lækre. Vognen har været en kærkommen afløser for de tyndest besatte, lokomotivtrukne tog paa delstrækning 1, hvor den ofte kan høres viden om med sin specielle motorhylen.

Motorvogn nr 12

Her ses motorvogn nr. 12, som er anskaffet oprindeligt til TSB selv som et første forsøg med motordrift. Vognen er toakslet og var ved leveringen udrustet med en benzinmotor paa 74HK. Den er senere udskiftet med en dieselmaskine paa 145HK. Den har 22 siddepladser – alle paa 3die klasse. Vognen er her hastetilbagekaldt fra revision i Jomsborg grundet nedbrud paa nr. 11 – revisionen er gennemført, men omlakeringen til nyt design (à la Senta Vestbaner) er ikke færdiggjort, og litreringer er ikke paasat.

Videre til Personmateriel