Luxemburg 27. – 30. april 2005

Luxemburg rundt.

En pludselig trang til tog oplevelser fik Gale-tours til at annoncere en tur til Luxembourg i foraaret 2005, og fire fjellændinge havde tilmeldt sig til afgang fra Københavns Hovedbanegård en tidlig morgen i slutningen af april.

Luxembourgs største rangerbanegaard er beliggende i Bettembourg, og herfra fordeles alle godstog mod øst, syd og vest. Desuden er der passagertog fra Luxembourg by til Thionville i Frankrig, Dudelange og Rodange i Luxembourg. Her ankommer elmotorvogn 255 fra Dudelange. Et franskbygget køretøj fra 1950´erne, der trods alt stadig har gode accelerations evner og køreegenskaber.

For Gale-tours er togrejsen en stor del af oplevelsen, og her var der lagt op til 13 timers togtur ned gennem Tyskland. IC3 fra København til Hamborg er en langsom start, og i betragtning af at toget gaar under betegnelsen EuroCity, der oprindeligt betegnede tog med høj rejsehastighed og højt serviceniveau, er det imponerende at turen skal tage 4 timer og 26 minutter, og at servicen begrænser sig til købe drikkevarer hos togføreren i nogle begrænsede tidsrum. Fra Hambourg var det Intercity til Köln via Bremen, Osnabrück, Münster, Dortmund, Bochum, Duisburg og Düsseldorf. Hastigheden paa strækningerne i nordtyskland ligger for en stor del paa 200 km/t, og det klares uden at det bemærkes af passagererne. Fra Dortmund gik rejseruten igennem det nordlige Ruhr distrikt, og her blev det tydeligt hvor de tyske modelbaneblade har deres inspiration fra. Sporene løber paa kryds og tværs i flere etager, og rangerbanegaardene ligger her og der, men mange af sporene er rustne, og et stort antal af birketræer er skudt op imellem skinnerne paa rangerbanegaardene. Langs banen er der et øde og trøstesløst landskab med resterne efter de store industrivirksomheder. Helt negativt er det dog ikke, for de tyske jernbaner vinder for tiden markedsandele i godstrafikken, og befordre i dag det største antal tons nogen sinde. Undervejs rangering er næsten afskaffet, vognene rummer meget mere og der køres direkte fra afsender til modtager, og dermed er de store rangerbanegaarde overflødige.
Fra Köln var det et nyt intercitytog til turens sidste etape langs floderne Rhinen og Mosel. Jernbanen mellem Köln og Koblenz er ikke den mest spændende del af venstre Rhin strækning, men efter skift af køreretning og lokomotiv, en blaa BR 181, fortsatte rejsen ind i den flotte Mosel dal. Hastigheden paa Mosel strækningen er lav i forhold til den øvrige rejse, men i den lave aftensol var det en fornøjelse at sidde og studere vinmarkerne, og banens mange sving langs flodens bredder.

Stationen i Rumelange er i dag reduceret til en perron, og et sidespor til en lille industri. Byen en typisk fransk industriby, der oprindelig er vokset op omkring en jernmine. Minen blev lukket i 1980´erne og byen giver i dag et stille indtryk, og sidebanen imellem Noertzange og Rumelange er da ogsaa en af de faa strækninger, der ikke har et mindst et tog i timen. Motorvogn 2101 holder en længere pause i Rumelange.

Vores hotel var beliggende 300 meter fra banegaarden, i en lille intim gade med et bredt udvalg af cafeer og stripbarer, og var en udmærket base for opholdet i Luxembourg. Fra hotellet var der 20 min gang til de gode fortovsrestauranter i centrum af Luxembourg by. Billetsystemet i Luxembourg er ganske enkelt da der kun er 2 takster. En takst gælder for en enkelt rejse, uanset afstand, og koster 1,6 Euro, og den anden takst gælder for fri rejse indtil næste morgen kl. 08:00, og koster 4,6 Euro. Fyrstedømmet Luxembourg er ca. 80 x 60 Kilometer, og har et forholdsvis stort jernbanenet og persontrafikken afvikles paa de fleste linier med 2 tog i timen. Næsten alle baner i Luxembourg er elektrificeret, men af historiske aarsager er der 2 strømsystemer. Den første elektrificeret strækning var fra Luxembourg by mod vest til den Belgiske grænse, og her blev valgt 3000 V jævnstrøm, der passede til forholdene i Belgien. Øvrige strækninger er først blevet elektrificeret sidst i 1900 tallet, og paa dette tidspunkt var trenden ændret til 25000 V, 50 Hz vekselstrøm, og da dette system ogsaa blev brugt af SNCF i grænseomraadet var valget let. DB bruger 15000V, 16 2/3 Hz, saa der er behov for at det rullende materiel kan haandtere 3 strømsystemer i den grænseoverskridende trafik.

Esch zur Alzette er en større industriby. Stationen er omgivet af 2 store jernværker, der tilmed er under modernisering. Stationen bærer bræg af at de 2 jernværker engang har krævet stor rangering, og broen i baggrunden af billedet har baaret et sidespor ind paa det østlige jernværk. Jernværkerne har stadig store rangerbanegaarde, men trafikken er i dag heltog, der kører direkte til og fra jernværkerne. Paa billedet har GM maskinen 1817 dog ikke et heltog med, men afventer alene en krydsning med et persontog.

Materiellet udgør for tiden en broget skare køretøjer. Dobbeltdækker vogne, Talent dieselmotorvogne og 2 strøms ellokomotiver er paa vej ind, og gamle elektriske motorvogne og en haandfuld GM lokomotiver er paa vej ud. Meget af trafikken i Luxembourg er grænseoverskridende, og det gælder baade passager- og godstrafikken. Med GM lokomotiverne var grænseoverskridende trafik ikke det store problem, men med 3 forskellige strømsystemer i omraadet var det en nødvendighed, at ny indkøb blev flerstrøms lokomotiver 15000~/25000~ KV og 3000=/25000~ KV. Ud over CFL´s eget materiel er der tæt trafik med DB, SNCF og SNCB materiel.

Kautenbach ligger i Ardennerne, midt imellem 2 tunneller. Man kan forstille sig en modelstation placeret paa en spaanplade med store bakker og tunneller til at skjule rundbanen. Paa billedet ankommer Talent motorvogn 2104 fra Ettelbrück, og er netop drejet ind paa sidebanen mod Wiltz. Banen mod Wiltz gaar kraftigt op ad bakke igennem nogle meget snævre dalstrøg. I motorvognen kan man tydeligt følge med i motorens arbejde hele vejen og til Wiltz, og det konstante friløb hele vejen tilbage til Kautenbach.

Luxembourg ligger midt i nogle landskabelige skillelinier. Mod nord dækker Ardennernes skovklædte højdedrag landskabet, og jernbanen arbejder sig frem i de dybe dale med utallige sving og tunneller. Mod øst falder landskabet jævnt ned mod den brede dal langs Mosel floden. I syd ligger byerne rundt imellem smaa bakker, og omraadet er præget af nedlagte miner og lukket storindustri, dog er et par stykker af jernværkerne under modernisering. I vest op mod den Belgiske grænse er der et mere fladt landbrugsland. Det syd- og østlige omraade er fransk domineret mens vest- og nordlige er tysk domineret, og det ses tydeligt paa byggestil og bynavne.

Strækningen fra Luxembourg mod Belgien via grænsestationen i Kleinbettingen er tæt trafikeret af passager- og godstog. Langs strækningen er der et par store tanklagre med lange sidespor. Her er 2 Belgiske lokomotiver paa vej tilbage mod Belgien, med et heltog bestaaende af tomme dieselolie tankvogne.

Jernbanenettet var ikke større end at det kunne gennemkøres paa 2 dage. Første dagen koncentrerede vi os om banerne i syd, øst og vest med besøg i Bettembourg, Dudelange-Usines, Esch zur Alzette, Belval-Usines, Dudelange, Rumelange, Noertzange, Kleinbettingen og Wasserbillig. Det var en stationsbestyrer paa de fleste stationer, og paa endestationerne var der ogsaa pladspersonale. Det nyeste vognmateriel var anskaffet uden styrevogn, saa der skulle laves omløb paa endestationerne, men med personale paa stationerne foregik det hurtigt og effektivt. Modelbanemæssigt er det herligt, at man stadig i epoke 5 kan kører med lokomotiv og 3 dobbeltdækkervogne, og lave omløb efter kun 30 min kørsel. Banerne i denne del af fyrstedømmet bærer næsten hele godstrafikken, og det er heftige sager med staal, skrot og andre heltog.

Wasserbillig er grænsestationen mod Tyskland, og er beliggende ved bredden af Mosel floden. Her er en lille banegaard, hvor tog kan holdes tilbage til der er plads paa strækningen. Desuden gaar der et sidespor ned til en kalkgrav paa den Luxembourgske side af Mosel. CFL maskine 1102 har netop hentet et træk vogne fra kalkgraven, og en CFL type 185 holder parat til at fragte vognene videre mod industriomraaderne i det sydlige Luxembourg.

Andendagen brugte vi paa de nordlige baner og besøgte Troisvierges, Kautenbach, Wiltz, Ettelbrück og Diekirch. Det er Ardennerskovene der sætter sit præg paa landskabet og det udgør en stor kontrast til det sydlige industrilandskab. Selv om trafikken mod nord er domineret af persontrafikken, er der alligevel variationer med interregionaltog til Belgien, regionaltog og lokaltog, der fremføres med forskelligt materiel. Talent dieselmotorvogne saa vi under køretraad mod nord og vest, hvilket sikkert er en billigere løsning end en 2 strøms elmotorvogn, som der tilsyneladende ikke var nogle af.

Noertzange er beliggende tæt ved toppen af en stigning imellem Bettembourg og Esch Zur Alzette, og strækningen er hovedstrækningen for godstog til og fra de store jernværker i sydlige del af Luxembourg. Paa billedet er GM maskinerne 1801 og 1809 paa vej mod toppen af stigningen. GM motorerne kunne vi hører i det fjerne, og da toget rundede kurven ind paa stationen, og lokomotivføreren kunne se et grønt signal for fortsat kørsel, blev køreregulatoren skubbet et par trin op !!!!.

Set med modeljernbane øjne er Luxembourg næsten ideelt. Tysk, fransk og belgisk materiel kan køre imellem hinanden i nogle meget varierede landskaber. Her er sidebaner med lette motorvogne, store internationale tog og godstrafik i stor skala. Trafikken afvikles med en stor manuel indsats, præcis som paa de Fjellandske jernbaner.

Hjemrejsen startede med intercity mellem Luxembourg og Koblenz langs Mosel floden, og denne gang i morgensol. I Koblenz var der skift til ICE mod Hamborg, og denne tur gik syd om Ruhr med stop i Köln, Wuppertal, Hagen, Dortmund, Münster, Osnabrück og Bremen. ICE er et udmærket kundevenligt tog med gode udsigts forhold, og da vores rejserute gik ad ordinære baner, var hastigheden moderat, og der blev tid til at nyde udsigten.