Jernbanemuseet
Det var fjerde besøg paa museet, og vi var i aar omgivet af P931 og O318. Det historiske miljø er en af kvaliteterne ved modelbanetræffet paa Danmarks Jernbanemuseum, og er med til at skabe gode rammer for udstillere og besøgende. Se udstillings plan.
For mange af udstillerne starter weekenden med opstilling fredag eftermiddag/aften. Mange ting skal pakkes ud, samles, anbringes nøjagtig og bringes i vatter for at være klar til en hel weekends tog kørsel.
Vi havde suppleret anlægget med et lille diasshow, hvor opbygningen af den store fabriksbygning kunne følges fra raa spaanplade til færdigt anlæg.
I Jappe enden af banen var der indlaant en skydebro fra Tovlibanen. Skydebroen blev ikke fuldt udnyttet denne gang, men der er tanker om fremtidige omlægninger i driftsformen.
I løbet af en udstillingsdag kørte Jappebanen i 3 forskellige tidsepoker, 1950´erne, 1960´erne og 1980´erne. Ved hjælp af udskiftning af detaljer, vejkøretøjer, lokomotiver og vogne og en enkelt bygning kunne tiden forskydes 30 aar
En anden kvalitet ved modelbanetræffet er den ro og aabenhed der hviler over hele arrangementet, og som sædvanlig tog vi hjem med endnu et godt minde.