Fjellandsbanen

Arendal Modelljernbaneklubb havde lavet et oplæg med en Fjellandsbane fra Almbag til Solåsen. Undervejs var der en afgrening til NSB i Nelaug. Vi fik det første køreplansudkast med de fastlagte tog til og fra NSB, og herfra lavede vi køreplanen for Fjellandsbanen. Vi måtte skaffe rullende FSB materiel til strækningens tog, og det blev venligt udlånt fra FSB´s 6 distrikt.

Yderste spor i Almbag

Almbag

Almbag var placeret som endestation, og det gav nogle udfordringer. På en endestation skal alle tog behandles, og det kræver mere sporplads end på en gennemkørselsstation.

Tidlig morgen er kokstog til Mjølner Verk klar til afgang.

Køreplanen blev lagt med nøjagtig prioritering af togvejssporene og rangerbevægelser. Der var en 2 timers periode sidst på sessionen hvor alle spor var belagt.

FSB 133b,39 klar til afgang med Gt9901 til Mjølner Verk.

I praksis viste det sig at planlægningen kunne stå mål med forsinkelser og ændret togrækkefølge.

Almbag klarede sit første FREMO træf uden nogen nedbrud eller forstyrrelser i infrastrukturen.

 

 

 

 

Indkørsel til Almbag fra Bøylestad med midlertidigt I-signal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FSB Dc10.12 “Munin” med Gt9201 midt imellem Almbag og Bøylestad.

Almbag – Bøylestad

Strækningen var opbygget af norske moduler og gengav fint en fjellandsk landskab. Strækningen var præget af et lige stykke og en enkelt svag kurve.

 

 

 

Gt9201 kort før Bøylestad.

 

 

 

 

 

 

Bøylestad og Kløyva

Bøylestad holdeplads og sidespor var første ekspeditionssted. Der var et kort sidespor med tilslutning i begge ender, og i forlængelse var der en kort perron. Lige efter fulgte Kløyva ekspeditionssted. Det var et sporskifte med forbindelse til Nelaug, NSB ad  det rette spor. Afvigende spor var med forbindelse mod Solåsen.  Der var togekspedient i Kløyva for at betjene sporskiftet og de tilhørende signaler.

Gt 9201 passerer Mariero.

Mariero

Sidespor og holdeplads bygget efter Mariero ved Stavanger. Den store beton konstruktion er beregnet til at tøjre boreplatforme i Gand Fjorden.

 

 

 

Strækningen mod Mjølner Verk.

Mariero – Mjølner Verk

Strækning var kurverig og igen meget fint fjellandsk landskab. Overgangen til Mjølner Verk var særlig harmonisk i såvel farver som landskabs konturer.

 

 

 

 

Udsigt mod Mariero fra Hyttebygningen i Mjølner Verk.

Mjølner Verk

Mjølner Verk sidespor og holdesplads var ubetjent, og nøglen til sidesporet blev opbevaret i Kløyva. Køreplanen var lagt således, at der kun var en krydsning mellem et kokstog og persontog sidst på køresessionen.

FSB Dc10.12 “Munin” i Gt9204 trækker ud fra sidesporet i Mjølner Verk

Der var derfor god plads for det rangerende godstog fra Solåsen til Almbag til at bruge hovedsporet til hensætning af vogne.

 

 

 

 

 

 

Pt954 Solåsen – Almbag bestod af et styrevognstog.

“Horisontalen”

Lige efter Mjølner Verk gik strækningen  ud på højfjellet.

Fire norske moduler, der gengav et stykke af Bergensbanen, med snegallerier, snehegn og rensdyr. Den centrale sne del var færdig, mens overgangen til normal FREMO grønt manglede at blive helt færdig.

Samlet en god ide, der giver en varieret strækning.

Gt9201 mod Solåsen på vej over højfjellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Cls + CDl + Db10.04 “Vedfolner” i Pt595 mod Solåsen

Horisontalen – Solåsen

Strækningen bestod af norske moduler og var mest lige strækning med en kurve på en dæmning langs en sø lige før Solåsen.

 

 

Pt 595 lige før Solåsen