Fjellandske Jerbaners Fællesraad har stadfæstet følgende litreringsnøgler for det fjellandske normalsporede materiel.
Lokomotiver
Motor- og ellokomotiver litreres saaledes:
1. bogstav:
D = Diesellokomotiv
E = Ellokomotiv
M = Diesel- eller benzinmotorvogn
S = Elmotorvogn
2. bogstav:
a = Største hastighed mindre 60 km/t
b = Største hastighed fra 60 til 79 km/t
c = Største hastighed fra 80 til 99 km/t
d = Største hastighed fra 100 til 119 km/t
e = Største hastighed paa mindst 120 km/t
Eksempelvis vil en NOHAB-maskine som DSB’s litra Mx i det fjellandske system være litreret saaledes: De 14.89. Det betyder at det er et diesellokomotiv, der kan køre mindst 120 km/t og har en motor paa 1350-1449 hk. Endvidere har maskinen ID nr. 89.
Damplokomotiver litreres saaledes:
1. tal i hjulstillingen angiver antal forløbere. 2. tal angiver antal drivaksler og 3. tal angiver samlet antal efterløbere og aksler under tenderen! Hastighedsbogstavet er det samme som for diesel- og elmaskinernes vedkommende.
Eksempelvis vil et tysk P8/dansk T-maskine se saaledes ud: 234d.07 dvs 2 forløbere, 3 drivhjul samt 4 efterløbere/tenderaksler med største hastighed paa 100 km/t. Maskinen, som forøvrigt kører paa Oldenbanen, har ID 07. En anden af banens maskiner er lig den tyske BR 86 har følgende litrering: 141c.28, dvs 1 forløber, 4 drivaksler samt 1 efterløber og ID 28.
Vogne
Person-, post-, pakke-, spise- og sovevogne litreres saaledes:
| HOVEDLITRA: | UNDERLITRA: | HJÆLPELITRA: |
|---|---|---|
| A – 1. klasse | l – Bogievogne | d – Kun dampvarmeledning |
| B – 1. og 2. klasse | r – 2-akslede vogne | e – Kun elvarmeledning |
| C – 2. klasse | u – 3-akslede vogne | f – Togførerkupé |
| D – Pakkevogne/rejsegods | l – Styreledning | |
| N – Bivogne til motortog | s – Førerum (Styrevogn) | |
| P – Postvogne | v – Kun egenvarme | |
| S – Salonvogne | x – Alle varmearter | |
| WL – Sovevogne | ||
| WR – Restaurantvogn |
Underlitra benyttes ikke ved hovedlitra P, S, WL og WL. Hjælpelitra er frivillige, dog ikke hjælpelitra s.
Gods- og tjenestevogne litreres saaledes:
| HOVEDLITRA: | HJÆLPELITRA: |
|---|---|
| E – Aaben højfjældet | g – Tjenestegodsvogne |
| F – Aaben styrtegods | l – Styreledning |
| G – Lukket | d – Dampvarmeledning |
| H – Lukket special | e – Elvarmeledning |
| I – Køle- /Frysevogne | v – Egenvarme |
| R – Aaben lavfjældet | x – Alle varmearter |
| T – Tjenestevogne | b – Bremseløs |
| V – Varmevogne | f – Togførerkupé |
| s – Førerrum | |
| n – Bivogn til motortog |
Hjælpelitra er frivillige, dog ikke hjælpelitra s.
Typebestemmelse af FSB’s godsvogne
| HOVEDLITRA: | TYPE: | 2 – AKSLEDE VOGNE: | BOGIEVOGNE (dobbelt hovedlitra): |
|---|---|---|---|
|
E – F
|
1
|
C-last < 18 tons | C-last < 36 tons |
|
E – F
|
2
|
C-last mellem 18 og 20 tons | C-last mellem 36 og 40 tons |
|
E – F
|
3
|
C-last mellem 21 og 23 tons | C-last mellem 41 og 46 tons |
|
E – F
|
4
|
C-last mellem 24 og 26 tons | C-last mellem 47 og 52 tons |
|
E – F
|
5
|
C-last >26 tons | C-last >52 tons |
|
G – H
|
1
|
Kasserumfang < 50 m³ | Kasserumfang < 100 m³ |
|
G – H
|
2
|
Kasserumfang mellem 50 og 54 m³ | Kasserumfang mellem 100 og 109 m³ |
|
G – H
|
3
|
Kasserumfang mellem 55 og 59 m³ | Kasserumfang mellem 110 og 119 m³ |
|
G – H
|
4
|
Kasserumfang mellem 60 og 74 m³ | Kasserumfang mellem 120 og 147 m³ |
|
G – H
|
5
|
Kasserumfang > 74 m³ | Kasserumfang > 147 m³ |
|
R
|
1
|
C-last < 15 tons | C-last < 30 tons |
|
R
|
2
|
C-last mellem 15 og 19 tons | C-last mellem 30 og 39 tons |
|
R
|
3
|
C-last mellem 20 og 24 tons | C-last mellem 40 og 49 tons |
|
R
|
4
|
C-last mellem 25 og 27 tons | C-last mellem 50 og 54 tons |
|
R
|
5
|
C-last > 27 tons | C-last > 54 tons |
Kasserumfanget er vognens maksimale rumfang, dvs. maalt helt til tagets runding!
Bemærk, at vogne med rullelejer ikke har speciel litrering, men paa vognens aksellejer paaføres en hvid streg til indikation af maksimal hastighed paa 60 km/t. Hvorledes de enkelte vogne nummereres se vognummerlisten.