Starten
TSB er opstaaet ud fra lang tids interesse for og kærlighed til de smaa jernbaner – privatbaner med smaa lokomotiver, skinnebussser og korte tog. Bevares – de store hovedbaner med deres lange tog med overvældende maskinkraft har da ogsaa deres tiltrækning. Men de mindre baner er nu engang nemmest at haandtere i model.
En basal utilfredshed med almindeligt HO modelmateriel – puffer, der ikke mødtes – store urealistiske centralkoblinger (bortset fra USA) oma. sammen med exponeringen overfor smalsporsmateriel fra BEMO gjorde, at springet maatte tages. Og dermed var TSB født – i første omgang delstrækning I.
Fra starten har TSB været tænkt i sektioner – 1. udgave bestod af tre rammer med cellotex-plade paa, som indeholdt Tulldal station, et mellemstykke med et sidespor (Tulstad) samt Senta inkl. Skaglun/Eista, da det var en mobil opstillingsbanegaard, der kunne rykkes bagud efterhaanden som anlægget ekspanderede.
Paa et tidspunkt var anlægget naaet til et stade, hvor det havde sit eget rum (around-the-wall), men af “sikkerhedshensyn” – fremtidssikring mod flytninger – var det stadig sektionsopbygget. Sektionerne var ikke af ensartet størrelse, men det fungerede til trods. Sporplanerne laa dog i vid udstrækning fast – faktisk er kun et spor paa Tulldal delvist nedlagt og et andet flyttet. Paa Skaglun er et sposkifte bortrationaliseret, saa kun Senta har gennemgaaet større ændringer – men kun en gang!
Kufferten opstaar
Første skridt mod den nuværende udgave af TSB kom ved Dansk Modeljernbane Unions første store udstilling ved Østerport station. Her deltog Fjelland med et anlæg – M&M, en malmbane i Fjelland – og der var lejlighed til at gaa paa opdagelse ind i mellem. Hos – saa vidt vides – Modelbaneklubben Albertslund sad en mand med en lille træ-“værktøjsæske” af den type, man kunne faa bor-sæt o.l i. Ca, 25x25cm. I den æske havde han lagt en lille oval af 9mm spor – lavet lidt “landskab” af tekstiler, og lod jævnligt et lille HOe lok af tivlsom (nok Britisk) herkomst køre et par runder.
Det gav mig ideen til et lille, mobilt anlæg paa 1 kvm. med en ringbane med et omløb og en række sidespor. Dette anlæg skulle da kunne betjenes som var det en punkt-til-punkt bane – en ide, der stammede fra en artikel i Model Railroader. Der blev tegnet paa ideen, som viste sig fremkommelig, og snart var banen bygget. Den viste sig til fulde at indfri forventningerne. TSB’s delstrækning II var en realitet.
Jeg har senere erfaret – bl.a. gennem modelbaneblade – at ideen ikke er ny. Anlæg i en kuffert har været brugt før i bl.a. USA. Jeg skal derfor ikke tage æren herfor, men blot beskrive hvordan jeg fik inspirationen. At jeg saa i udgangspunktet mente, at ideen alene ville være praktisk mulig til smaa smalsporede baner af realismehensyn, er en anden sag.
Flere kufferter..!
Planerne om at afløse det eksisterende TSB med et kuffertanlæg var ikke langt væk. Forhandlinger med overkommandoen endte positivt, og konstruktionen kunne begynde. Her var det store spørgsmaal, om de overgange, som var anvendt mellem kuffetrhalvdelene ogsaa kunne anvendes mellem kufferter. Men det kunne de, og til DMJU’s udstilling paa Nørrebro var anlægget med – endda med delvist færdigt landskab.
Videre arbejde har gjort, at begge anlæg nu er rimeligt færdiggjort (omend der altid kan læsses detaljer paa). Delstrækning I gjorde come-back ved DMJU-udstillingen i Fredericia i ’99. Der blev anvendt forhøjede bukke og pænt klæde til afdækning af understel m.v. Alt i alt en succes.
Naar anlægget er mobilt, bør dets udstyr ogsaa være det. Derfor ledsages de tre anlægskufferter af tre andre attache-mapper. En er fyldt med rullende materiel, en er pakket med bygninger og den sidste indeholder Dispatcherens betjeningspanel med strøm- og togstying.
Videre til Virksomhederne langs banen