Arendal 29 – 31 marts 2019

Tog Pt954 Solåsen til Almbag på vej over højfjellet. FSB Db10.04 “Vedfolner” + CDl + Cls 627
Traileren pakket og klar.

 

For ottende gang var Mjølner Verk deltager i Arendal træffet, og denne gang ledsaget af Almbag, der var på sit første FREMO træf. Med det store omfang af udstyr var anvendelse af trailer nødvendig.

Univar A/S ved Fagerstrand

Køretiden til Arendal er lidt over 10 timer, så derfor benyttede vi København – Oslo færgen på vej til Arendal. Det gav anledning til studier af den petrokemiske industri langs Oslofjorden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi var fremme i Nedeneshallen kl 14 og var hurtig klar med Almbag og Mjølner Verk. Det varede dog lidt tid inden opstillingen kom frem til vores gren.

Det var et stort arrangement, og måske for stort i forhold til antallet af personer, der arbejdede med opstilling og klargøring torsdag aften. Det kostede en tabt køresession fredag formiddag, imens de sidste forberedelser blev klaret.

Opstilling torsdag. Almbag står parat øverst til venstre og Mjølner Verk til højre.

Vi havde fået en egen Fjellandsbane med rene FSB tog. Se en stræknings gennemgang af Fjellandsbanen.

Fra havnen i Arendal kørtes dagligt et stort kokstog til Almbag, hvorfra der kørtes mindre kokstog ud til Mjølner Verk ad to omgang. Fra Skuggevik var der heltog med olie til FJOK depotet i Almbag.  Eksprestog og godstog kørte mellem Ludeflaten og Almbag.

Køreplanen på Fjellandsbanen havde vi selv stået for, så den passede til Almbags kapacitet.

Højfjell passagen med den gode navn “Horisontalen”. Det er Gt9201 der er på vej mod Solåsen.
Syrèn Kemis Zg 6693 ved Hameren Glass i Nedenessvinget

Syren Kemi havde indgået en licensaftale med Hammeren Glass i Nedenessvinget, om fremstilling af “Modbydeligt virkende stof”. Der var i aftalen stillet store krav til Hammeren Glass omkring håndtering, opbevaring og transport.

Der var optræk til en akut evakuering af Nedeneshallen, da kontrolløren fra Syrén Kemi så, at en vogn med natronlud var koblet sammen med en vogn med Modbydeligt virkende stof.

Direktøren for Hammeren Glass bedyrede, at det var sket uden firmaets vidende, og at det i øvrigt måtte være jernbanens skyld.

Syrèn Kemi lægger stor vægt på sit slogan:

Syrèn Kemi – arbejder med miljøet